Konkurs ramte tysker, hvorefter han satte kursen mod Danmark.
En tysk mand tog til Danmark for at finde mad og husly, da han gik konkurs i Tyskland, skriver Ritzaus Bureau i weekenden.
Tyskeren brød ind i sommerhuse i det jyske, hvor han både overnattede og fandt mad. Men nu er det slut. Politiet fangede ham nemlig i et sommerhus, og derefter blev han fremstillet ved retten i Sønderborg.
- Han er sigtet for indbrud, men fremstillingen sker også med henblik på udvisning, da han er udlænding, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til Ritzau.