Kort før jul, inden det voldsomme snefald satte ind, blev sneplov-fabrik taget under konkurs-behandling.
På det værst tænkelige tidspunkt blev den fynske virksomhed DMC i Ørbæk, der producerer sneplove og senrydningsudstyr, taget under konkurs-behandling. Firmaet drejede nemlig nøglen lige før jul, inden det voldsomme snevejr satte ind, skriver Fyens Stiftstidende.
Mens andre sneplovs-producenter i øjeblikket gnider sig i hænderne over ordrer, der strømmer i hus, er en kurator til det fynske konkursbo allerede udpeget. Hvad der er gået galt for den fynske sneplovs-producent, har Fyens Stiftstidende ikke noget svar på. Da virksomheden var på sit højeste for et år siden, var der 15 medarbejdere i firmaet.