LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Bo Them der har Spar-købmanden i Givskud.Foto: Bo Amstrup/Scanpix Foto: Ikke oplyst

Bo Them der har Spar-købmanden i Givskud.
Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Købmand: Jeg blev fuppet til sponsorkontrakt

Spar-købmand blev offer for en reklamesælger, der benyttede hans gode relationer til den lokale idrætsforening til at sælge ham reklameplads på en spillerboks.

- Hun fortalte, hun kom fra GOG i Givskud. Dem plejer vi jo at sponsorere, så jeg skrev under på kontrakten.

Bo Them Jensen er indehaver af Spar Givskud, sponsor af den lokale idrætsklub, FC GOG. For snart et par måneder siden troppede en frisk kvindelig sælger fra Dansk Firma Reklame op i hans forretning for at sælge reklameplads på en spillerboks.

Sælgeren udgav ifølge Bo Them Jensen sig for at være fra idrætsforeningen, så han skrev under i den tro, at der blot var tale om en fornyelse af den eksisterende kontrakt.

Læs mere om sagen her.

- Men netop som hun var gået ud af døren, gjorde en af mine medarbejdere mig opmærksom på, at kvinden altså ikke var fra FC GOG. Det fik jeg bekræftet, da jeg nærlæste kontrakten, fortæller Bo Them Jensen.

Ringede aldrig

Bo Them Jensen havde ikke selv studset nærmere over den kvindelige sælger.

- De plejer jo at komme indimellem og spørge, om vi vil være med igen i år, og så hæver de bare beløbet ved kassen. Jeg hæftede mig ikke nærmere ved, at hun havde en bunke papirer med. Jeg troede, hun kom derfra, hvor hun sagde.

Med det samme ringede han til Dansk Firma Reklame for at få afklaring på situationen og fortælle, at han ikke ville betale for yderligere reklame til en virksomhed, der ikke havde noget med klubben at gøre. Her blev han mødt af en venlig dame, der ville vende sagen med den pågældende sælger og ringe tilbage.

- Men det gjorde hun aldrig. I stedet har vi mailet lidt frem og tilbage, siger Bo Them Jensen.

Politianmeldt

Den korrespondance har nu kørt i et par måneder startende med en henvendelse fra Dansk Firma Reklame, der beder købmanden om at fremsende logo til påtryk på spillerboksen – ikke et ord om uoverensstemmelserne.

Bo Them Jensen har i sine mails holdt fast i, at han føler sig ført bag lyset og derfor ikke ønsker at betale for reklamepladsen. På den anden side holder Dansk Firma Reklame fast i, at kontrakten ikke kan annulleres og har fremsendt en faktura til Spar Givskud pålydende 11.400 kroner plus moms, hvilket er godt halvdelen af det samlede beløb for en femårig reklameaftale. For nylig kom så endnu en faktura – denne gang også med et rykkergebyr på 100 kroner og en kommentar om, at den manglende betaling måtte bero på en forglemmelse.

- Det er bestemt ikke en forglemmelse. Jeg vil ikke betale noget som helst til dem. I stedet har jeg i samråd med min advokat meldt dem for bedrageri til politiet, siger Bo Them Jensen.

Sagen med Dansk Firma Reklame har ikke haft indflydelse på samarbejdet mellem Spar Givskud og FC GOG.

- Vi støtter naturligvis stadig klubben direkte, siger Bo Them Jensen.

Læs mere om sagen her.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier