LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Kamp om levering af kampfly

Tre kombattanter om levering af nye kampfly til Danmark samles foran mere end 100 potentielle danske leverandører.

De tre udenlandske flyfabrikker, der kæmper om at blive leverandør af den næste generation af kampfly til det danske luftvåben, mødes nu for første gang samlet.

Fabrikkerne har tidligere hver for sig ført sig frem hver for sig, men de har aldrig mødtes ved ét arrangement i Danmark.

Det sker i næste uge på Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia, hvor Saab, Boeing og Lockheed Martin foran deltagere fra mere end 100 danske virksomheder på en konference vil fortælle om, hvad netop de kan tilbyde af fordele.

Bag konferencen 16.-17. marts står den danske industriklynge, Censec, der har cirka 70 medlemmer. Censecs medlemmer består typisk af smv’ere, der har en interesse i at blive leverandør til forsvarsindustrien og dermed også til flyfabrikanterne.

Endnu findes der ikke præcise tal for, hvor stor en ordre, der eventuelt bliver tale om, men der kan blive tale om en ordre på mere end 20 milliarder kroner.

Hvis Saab eller Boeing løber af med ordren er de forpligtet til at lægge ordrer for et tilsvarende beløb hos danske virksomheder. Det forholder sig lidt anderledes med Lockheed Martin, fordi deres bud på fremtidens fly, Joint Strike Fighter, er et udviklingsprojekt, hvor danske firmaer har deltaget.

Alligevel er der ikke nogen tvivl om, at lige meget hvem der vinder, vil der falde ordrer af til dansk industri.

Forsvarskommissionen kommer snart med sin indstilling, som senere på foråret behandles af Forsvarets Materieltjeneste. I sidste instans bliver det politikerne på Christiansborg, der skal tage stilling til købet af nye fly i forbindelse med et nyt forsvarsforlig i efteråret.

Teoretisk set kan det hele ende med, at man beslutter sig for helt at droppe planerne om et nyt fly for i stedet at satse på en levetidsforlængelse af de eksisterende F16 fly.

Hos Censec har den voldsomme interesse for konferencen overrasket.

- Naturligvis havde vi regnet med mange deltagere, når det nu for første gang er lykkedes at samle alle tre aktører på ét sted, men det kommer alligevel bag på os, at så mange ønsker at høre om flyfabrikkernes planer. Måske det har noget at gøre med den generelle økonomiske situation i øjeblikket, siger Anton Villadsen, Censec.

Sideløbende med konferencen holdes en parallel udstilling, hvor et halvt hundrede danske og udenlandske virksomheder deltager.

Konferencen åbnes af forsvarsminister Søren Gade.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier