LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Jyllinge-virksomhed på vej mod gennembrud i kunstig befrugtning

Innovation. Medicult i Jyllinge har indledt test af ny teknologi, der minimerer risikoen for, at par der har været igennem kunstig befrugtning får mere end et barn ved fødslen.

Medicult i Jyllinge har netop indledt storskalaforsøg på en ny teknologi, der øger træfsikkerheden ved kunstig befrugtning. Teknologien vil blandt andet kunne bruges til at nedbringe antallet af fødsler, hvor forældre, som anvender kunstig befrugtning, føder tvillinger eller trillinger.

Jyllinge-virksomheden har specialiseret sig i at udvikle vækstmedier til reagensglasbørn, og starter nu et storskalaforsøg på 11 kliniske centre i Skandinavien, som involverer mellem 1.100 og 1.200 barnløse par, der skal teste Medicults IVF-medie.

Det er et vækstmedie for befrugtede æg, som skal øge træfsikkerheden for reagensglasbørn.

Embryonet skal i sit meget tidlige fosterstadie gro i laboratoriet, og derefter placeres i kvinden.

Dermed skal forsøget sikre, at fosteret overlever i livmoderen og derved kan lægerne nøjes med at placere et æg, så parret undgår at få mere end et barn ved fødslen.

- Det skyldes, at succesraten med befrugtede æg er langt fra 100 procent. Derfor har læger i en række lande placeret mere end et embryon i kvindens livmoder. Det har så haft den sideeffekt, at parret har fået mere end et barn ved fødslen, og det er den risiko, vi gerne vil minimere, siger adm. dir. Jesper Funding Andersen, Medicult.

Forsøget vil levere midlertidige data i tredje kvartal 2008 og vil være endeligt afsluttet 18 måneder senere.

Undersøgelser viser, at 30 procent af alle fødsler i USA, hvor forældre, som anvender kunstig befrugtning, føder tvillinger eller trillinger.

Denne overhyppighed skyldes primært, at der plantes mere end et befrugtet æg.

Opkøb

For at gennemføre en global ekspansion har Medicult, som er børsnoteret i Norge, udstedt fem millioner nye aktier.

Dette kombineret med en vækst i aktiekurserne har mere end fordoblet virksomhedens værdi fra under 300 mio. kr. til over 600 mio. kr. på bare et år.

De nye aktier er i al væsentlighed opkøbt af professionelle investorer.

Det norske finansselskab Orkla og Skagen Invest ejer nu tilsammen op mod 20 procent af Medicult, og er to af de tre største investorer.

Denne styrkelse af virksomhedens finansielle underlag, er foranlediget af, at Medicult har opkøbt det amerikanske selskab Humagen for 23 mio. dollars i løbet af sommeren.

Humagen er verdens største firma inden for fremstilling af pipetter til at sikre effektiv befrugtning af æg. Det er ikke en konkurrent til Medicult, men Humagens produkter supplerer Medicults og henvender sig til den samme kundegruppe.

-Vi har fået en mere professionel investorkreds, og derfor også en stærkere profilering i markedet, som har givet det finansielle underlag til opkøbet. Overtagelsen af Humagen sikrer en stærkere international vækst, siger Jesper Funding Andersen.

Medicult har nu 170 ansatte - heraf 75 på hovedkontoret i Jyllinge nord for Roskilde.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier