LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Jørgen Mads Clausen: Tag til Kina og Rusland

Væksten er på vej ned i USA og Vesteuropa. Men den buldrer fortsat frem i Asien. Danfoss regner med at øge sin omsætning i både Kina og Rusland med 40 procent årligt fremover.

Ret blikket mod Kina og Rusland, hvor der er enorme muligheder for at øge salg og afsætning.

Mulighederne kan med fordel udnyttes i de kommende år, hvor væksten på de traditionelle markeder i Vesteuropa og USA ser ud til at blive ramt af en økonomisk afmatning.

Sådan lyder rådet fra Jørgen Mads Clausen, der er formand for bestyrelsen i en af Danmarks største industrivirksomheder, Danfoss på Als, som omsætter for mere end 22 milliarder kroner om året, og beskæftiger 22.000 ansatte på 70 fabrikker i 25 lande. Virksomheden producerer blandt andet køle- og varmeanlæg, vandventiler, termostater, temperaturfølere og kompressorer.

Jørgen Mads Clausen var forleden hovedtaler på en stor konference i Herning, der er arrangeret af Udenrigsministeriet. Her var budskabet være, at selv mindre danske virksomheder kan høste store gevinster i Rusland og Kina, hvor økonomien fortsat buldrer frem. Danfoss selv etablerede sig på de to markeder for snart 15 år siden og omsætter nu for mere end én milliard kroner begge steder.

»Væksten er på 40 procent om året. I Kina har vi 3.000 ansatte, som producerer varer til hele verden. Der er en meget stor eksport til både Europa og USA derfra. Vi betragter i dag Kina som vores andet hjemmemarked,« siger Jørgen Mads Clausen.

I Rusland har virksomheden 1.000 ansatte, som især er sælgere. Men begge steder er planen, at der skal udvides og ekspanderes betydeligt fremover.

Indien og Latinamerika er også steder, hvor Danfoss vil satse mere, men her er udviklingen fem år bag ud i forhold til Kina og Rusland, vurderer Jørgen Mads Clausen.

»Men det er ikke uden problemer, at etablere virksomhed i Rusland og Kina. I Rusland gælder det om at passe på med korruption, som er meget udbredt. Det er også vanskeligt at få helt almindelige ting gennemført. Eksempelvis kan det tage flere måneder, at åbne en bankkonto, lige som alle former for godkendelser hos offentlige myndigheder tager meget lang tid. I Kina er der store sprogproblemer og så er det vanskeligt at finde gode ledere. Så det kræver grundig forberedelse, at etablere sig begge steder, men så er muligheden for at tjene penge og gøre gode forretninger også særdeles gode,« siger Jørgen Mads Clausen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier