Linak-ejer Bent Jensen ligner sig selv, både fysisk og i væremåde, selv om virksomhedens imponerende vækst har bragt ham op blandt de økonomisk tunge drenge.
Rollen som distant milliardær har aldrig ligget til Bent Jensen.
Fotoet fra interviewet samme sted for snart otte år siden i anledning SiD’s kåring af Linak A/S som Årets Arbejdsplads 2000 ligner i forbløffende grad den nu 56-årige ejer i originaludgaven. Han ser fysisk ud som dengang, og den muntre tilgang til livet er intakt.
- Jeg ved godt, du vil spørge mig, om jeg er blevet et dumt svin med årene, men det er jeg ikke. Jeg har stadig hele omgangskredsen, der er ikke kommet nye til, og jeg bor fortsat i min bedstefars æblehave i Nordborg, siger Bent Jensen.
Han foregriber med typisk ligefremhed spørgsmålet, om det lader sig gøre at forblive den samme, når man overtager faderens lille firma med syv ansatte som 25-årig og driver det frem til en position som verdens førende producent af lineære aktuatorer med en omsætning over to milliarder kroner. Og svaret er ja.
Gensidig respekt
I Dyvig Bådelaug accepterer de, at Bent Jensen har en større båd end de andre, for han vigter sig ikke med sin formue, opfører sig ordentligt, og han tager fra på lige fod med de andre, når der skal bekæmpes pæleorme og drikkes bajere. Også i virksomheden smitter hans væremåde.
- Jeg bilder mig ind, at jeg har en motiverende udstråling. I hvert fald har jeg hørt nogle sige, at det er motiverende at arbejde for mig. Jeg tror, det hænger sammen med flere ting: Afslappethed, åbenhed, humor i dagligdagen og så respekt. Nogle ting er jeg god til, andre er jeg ikke god til, og jeg tror, det giver respekt at erkende det, uddelegere og give ansvar fra sig.
Bent Jensen er grundlæggende et beskedent menneske, der deler succesen med andre, men på et punkt skjuler maskiningeniøren ikke sine evner.
- Jeg havde et dilemma med min unge alder, da jeg kom ind i firmaet, men teknisk var jeg suveræn, og det er jeg stadig. En hobby svækkes ikke. Innovationsforløbet var drivkraften, at få en idé til et godt produkt, som vi kunne få en forretning ud af, og det er det fortsat. Ledelse fulgte med og var et nødvendigt onde, som jeg måtte få styr på. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke duede til at ansætte mennesker, så det hentede jeg ekstern hjælp til.
Hvornår fandt du ud af, at Linak kunne blive til en milliardvirksomhed?
- Det finder man ikke ud af. Vi blev bare ved med at gøre det rigtige, og så skete det. Vi havde i 90’erne en konsulent inde, som sagde, at nu går vi efter en halv milliard. Så lavede vi selv et mål om at nå en milliard i løbet af nogle år, og vi satte lande og segmenter på. Det drev os virkelig at opsætte det mål, og det var et klart signal om, at vi ville have vækst. Hvis du bare kører ligeud, falder energiniveauet.
Bent Jensens forklaring på Linaks succes lyder næsten for enkel til at være sand: Virksomheden lyttede tidligt til kundernes behov og udviklede koncepter ud fra dem, først et koncept til hospitalssenge i begyndelsen af 90’erne. Senere, da folk fik de første hæve/sænke-borde, lavede de selv mekanismer og købte Linaks standard-aktuatorer, og derfor indså udviklingsfolkene, at det ville være en god idé at tilbyde et teleskopben. Udspillet på deskmarkedet blev en kæmpesucces. Og der er flere succesfaktorer:
- Vi har aldrig kunnet bruge forhandlere, for vi har ikke kunnet få dem til at jagte de samme mål som os. I stedet har vi en frygtelig masse datterselskaber - jeg tror, vi er oppe på 27 nu - til at tage sig af salget. Desuden har vi nok næse for gode beslutninger, og her skal vi gerne ligge på 80-90 procent.
Konstant i krise
Hvordan administrerer man som leder succes?
- Ved at blive ved med at drive virksomheden som om, den var i krise, aldrig blive tilfreds. Hele tiden have indstillingen, at der lurer en fare om hjørnet, som vi skal være klar til. Selv om vi har et meget tilfredsstillende resultat, skal vi blive ved med at jagte forbedringer i produktionen og spare omkostninger. Vi ved ikke, hvordan markedet vil udvikle sig, og hvis kunderne ikke vil betale samme pris for vores vare, har vi det pludselig skidt. Vi er meget opmærksomme på nøgletallene hver måned, som vi går i dybden med, så vi ikke lader stå til. Rapporteringen er forbandet vigtig, idet den giver opmærksomhed på at være i højeste gear hele tiden. En organisation, der bare får lov til at køre selv, kan kun udvikle sig til et kongerige.
Linak-Ã¥nd genfundet
Du er som leder kendt for det sociale og rummelige. Kan rummelighed forenes med at være en global virksomhed?
- Vi er ikke rummelige for enhver pris, og vi har ikke idioter ansat. Alle skal kunne yde en indsats, men vi skal have en ordentlig omgangsform, og du kommer ingen vegne med at råbe. Der skal være loyalitet over for ledelsen, og hvad vi beslutter, og den kan opbygges uden kæft, trit og retning. Oven over det hele er det en forretning, der skal hænge sammen.
Er nogle af værdierne gået tabt med væksten?
- Da vi var små, talte vi om Linak-ånden, og den var på et tidspunkt i 90’erne forsvundet. Så tog vi nogle konsulenter ind for at finde tilbage til den igen. Vi fandt den, og vi fik defineret det værdisæt, der ligger til grund for Linak-ånden. Vi måler hvert andet år med spørgeskemaer i hele organisationen, og det giver et godt indtryk af ånden. Og så holder vi hvert år en stor sommerfest og julefest.
Gud på overarbejde
Bent Jensen ligner end ikke begyndelsen til et glidende generationsskifte, og tanken optager ham da heller ikke meget. Han oplevede i sin tid, at faderen rent ud sagt blev mere og mere irriterende som leder med årene og har været meget opmærksom på ikke at lade egne dårlige vaner få lov til at vokse sig store, så han bliver til en pestilens.
Yderst levende illuderer Bent Jensen, hvordan den ældre generation med årene får en tendens til at tabe underkæben og koncentrere sig om den stadig mere stive gang. Sådan får de ikke ham at se på Linak.
- Du ved: Det gamle fjols på 56 år. Jeg tror, man skal lade være med at tænke på det, og jeg har besluttet mig for at blive 100 år. Han får noget at bestille deroppe, hvis han tager mig før. Jeg har det skidegodt her.
Bent Jensen hygger sig ved tanken om, at 95-årige Mærsk McKinney Møller har bestilt en ny sejlbåd – med to års leveringstid. Det er frisk.
