LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix Foto: Ikke oplyst

Foto: Scanpix

Jagt på smv-kapital blandt rigmænd i London

Kapitalformidler søger kapital blandt danskere i England og vil oprette et netværk af erhvervsengle med støtte fra Vækstfonden.

Finanskrisen har gjort indhug i formuerne hos de cirka 1.000 danske business angels eller erhvervsengle – velhavende forretningsmænd, som investerer i nye virksomheder. Det har fået kapitalformidlingsselskabet Keystones til at rette blikket mod London, hvor 40.000 danskere bor. Her vil selskabet, med hjælp fra Vækstfonden, etablere et nyt netværk af erhvervsengle, og til oktober afholdes det første seminar om danske virksomheder for velhavende danskere med britisk bopæl.

- Med krisen er mange business angels gået på halv kraft, og derfor har vi set på, hvilke håndtag vi kan trække i. London har en stor koncentration af danskere, og en stor del af dem er relativt rige. De forstår et dansk ApS, de kender dansk forretningskultur og dansk mentalitet, forklarer Kenneth Larsen, ejerleder i Keystones.

Gode kontakter

Selskabet lever af at hjælpe nye virksomheder med forretningsplaner og kapital, blandt andet via et netværk af 700 erhvervsengle og andre mulige investorer. Keystones har specialiseret sig i it, kommunikation, medico og miljø (cleantech).

Netop cleantech var på programmet, da Keystones sammen med den danske ambassade i London præsenterede seks danske virksomheder med kapitalbehov for britiske venturefonde og lokale erhvervsengle.

- Her fik vi gode kontakter, og her opstod ideen til at gå mere målrettet efter business angels blandt de mange danskere. Ambassaden har hjulpet os med at skabe flere kontakter, og til oktober holder vi det første seminar med seks danske virksomheder inden for it og kommunikation, siger Kenneth Larsen.

Ud over at skaffe kapital til de deltagende virksomheder er målet at etablere et fast netværk med 25-30 danske erhvervsengle i London og omegn. Det er lidt mindre end tilsvarende danske netværk, men til gengæld er de London-baserede erhvervsengle ifølge Kenneth Larsen »mere potente« end de danske, der i øjeblikket typisk investerer en halv til en hel million kroner per virksomhed.

Planen er præsentere danske virksomheder på fire årlige seminarer i den britiske hovedstad.

Støtte fra staten

Kenneth Larsen har »en begrundet forhåbning« om, at Keystones kan få dækket nogle af udgifterne til at etablere og drive netværket af Erhvervs- og Økonomiministeriet.

En anden statslig aktør, Vækstfonden, er begejstret for initiativet fra Keystones.

- Det er en rigtig god idé. Det er oplagt, at danske business angels i London kommer på banen. De kan både levere kapital og kompetencer til virksomhederne. Mange af dem har været med til at skabe internationale succeser, så de har nogle erfaringer, virksomhederne kan drage nytte af, siger investeringsansvarlig Peter Schrøder.

Vækstfonden deltager ved at levere navne og data på erhvervsengle og andre relevante investorer, som fonden har kontakt til i Storbritannien.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier