LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst


Iværksættere skaber vækst på øerne

Ny undersøgelse fra Region Syddanmark viser, at småøerne er bedre til at skabe nye arbejdspladser end virksomhederne relativt set på landsplan. Det er især i turistbranchen, at øerne skaber nye job.

Region Syddanmark har set på, hvordan de nystartede virksomheder har klaret sig i perioden fra 2002 til 2006. Og det viser sig, at hver ottende private arbejdsplads på Ærø nu findes i en nystartet virksomhed, mens det for Fanøs vedkommende drejer sig om op mod hver niende arbejdsplads.

Til sammenligning tegner de nye virksomheder i Region Syddanmark og på landsplan sig kun for én ud af 13 arbejdspladser. Det er især inden for turisme, at der er skabt mange nye virksom­heder, oplyser regionen:

- Der er tilsyneladende en tendens til, at de nye virksomheder har særlig stor betydning i ø-samfund. Vi ved fra vores nabo-region, at de nye virksomheders jobandel også er høj på Samsø og på Læsø, siger analysechef i Region Syddanmark Rune Stig Mortensen.

Undersøgelsen bliver offentliggjort lige i kølvandet på en virksomhedsflytning, der illustrerer øernes problemstilling. I sidste uge offentliggjorde succesfirmaet Sunmark A/S, der har hjemme på Ærø, at firmaet flytter væk og samler sin administration og tekniske afdeling på »fastlandet« i Svendborg.

»Det er mere centralt at være på den anden side af vandet,« forklarede indehaveren og grundlæggeren af firmaet, Hans Grydehøj fra Marstal, til Fyns Amts Avis.

Godt nok beholder firmaet en lille montageafdeling på Ærø, mens resten af den ø-baserede virksomhed nu befinder sig i Svendborg, Sønderborg og i Vietnam, hvor firmaet har ansat omkring 100 medarbejdere til produktionen af avancerede solfanger-systemer.

Undersøgelsen fra Region Syddanmark dokumenterer således også, at der i perioden fra 2003 til 2008 er blevet 135 færre arbejdspladser på Ærø. Det er en tilbagegang på syv procent, mens der i samme periode på landsplan er blevet skabt syv procent flere job.

Altså har Ærø generelt under højkonjunkturen mistet arbejdspladser, og det var gået endnu værre, hvis ikke iværksættere - specielt inden for turismen - havde været med til at afbøde denne udvikling:

- De nye virksomheder har ikke alene betydning for jobskabelsen, men også for bosætning. Sidste år steg befolkningstallet på Ærø, fordi en række ældre flyttede til øen. Til gengæld flyttede de unge. Hvis man gerne vil have yngre mennesker til at flytte til, så kræver det oftest, at mindst den ene part kan få job på øen, siger Rune Stig Mortensen om dilemmaet på Ærø.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier