LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Intelligente tekstiler til politi og brandmænd

Tekstilindustrien. Stille og roligt begynder intelligente tekstiler at brede sig inden for arbejdsbeklædning, men man skal næppe forvente, at modetøj også vil få indbygget særlige funktioner, mener ekspert på området.

Det danske politi vil måske om få år blive udrustet med nye uniformer, hvor der er indsyet højttaler og mikrofon i jakkekraven. Politiradioen betjenes med et tryk på lynlåse-folden.

Uniformen findes allerede som prototype. Bag prototypen står virksomheden Mammut Work Wear A/S i Næstved, der har brugt Århus-selskabet Ohmatex ApS i forbindelse med udviklingen af de elektroniske funktioner.

Ohmatex har også bistået Viking Life Saving Equipment i Esbjerg med udviklingen af en ny brandmandsdragt, der er forsynet med varme sensorer, som kan advare mod kritiske temperaturer. Sensorerne måler nemlig temperaturen såvel uden for dragten som inden for.

Dermed kan dragten forebygge eventuel varmestress, som kan være farlig for brandmanden.

Århus-selskabet, der indtil årsskiftet hed Chr. Dalsgaard Projektudvikling, står bag udviklingen af en stribe andre eksempler på intelligente tekstiler. Kernekompetencen i selskabet er udviklingen af den elektronik, der skal give tekstilerne nye funktioner.

Kan ikke lide udtrykket

Det er nemlig lige nøjagtig, hvad intelligente tekstiler handler om, mener grundlæggeren af selskabet, Christian Dalsgaard. Han lægger ikke skjul på, at han slet ikke kan lide udtrykket intelligente tekstiler.

- Det er lidt misvisende, for det hele handler jo kun om at indbygge nogle smarte funktioner i tøjet. Man taler jo i dag heller ikke om intelligente biler, selv om de nu er spækket med elektronik, som giver brugeren en række nye muligheder, forklarer han.

Blandt pionerer

Ohmatex hører ellers til en af pionererne herhjemme, når det handler om udvikling af intelligente tekstiler. Imidlertid er det ikke fra Christian Dalsgaard, at man skal høre store ord som tekstil-revolution eller lignende.

- Ind imellem kan man få det indtryk, at vi står foran en kæmperevolution, hvor ens tøj om få år kan de mest mærkværdige ting. Sådan kommer det ikke til at gå. Der er tale om en stille og rolig udvikling, hvor vi ganske enkelt bare giver tøjet nogle nye, hensigtsmæssige funktioner. I tilfældet med politiuniformen er der jo blot tale om, at man får en række elektroniske løsdele samlet i selve uniformsjakken, siger Christian Dalsgaard, som understreger, at det ikke nødvendigvis er en let øvelse at få software og elektronik integreret i tekstiler på en hensigtsmæssig måde.

Han forventer ikke, at intelligente tekstiler vil brede sig til privat modetøj.

- Min vurdering er, at vi vil se elektronik og software indbygget i professionel beklædning til redningsfolk, politi og militær. På den længere bane vil beklædning til idrætsfolk nok også blive forsynet med blandt andet pulsmålere. Jeg er imidlertid skeptisk, når det handler om intelligent modetøj.

- Til gengæld kan jeg godt forestille mig, at elektroniske produkter som mobiltelefoner og MP3 afspillere på en eller anden måde vil kunne komme til at skulle matche den enkeltes beklædning, som vi blandt andet ser med smykker. Her tænker jeg på, at mobiltelefonerne får samme look som tøjet. Det har imidlertid ikke ret meget med intelligente tekstiler at gøre, tilføjer Christian Dalsgaard.

Han er uddannet akademiingeniør i elektronik og cand. scient i datalogi og fysik. Ohmatex, der holder til i INCUBA Science Park i Århus, blev grundlagt i 2004. Der er i dag fire medarbejdere. Christian Dalsgaard forventer at nå break even i indeværende regnskabsår.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier