LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Hvordan tester jeg forbrugernes smag?

Jeg har en mellemstor virksomhed, som producerer fødevarer inden for convenienceområdet. Afsætningen sker primært i Danmark, men der er sporadisk eksport til Sverige og Finland.

Jeg har set, at der er en kraftig stigning i eksporten af fødevarer til de nye EU-lande, og det kunne være interessant at være med på denne bølge.

Men jeg ved også, at smag og vaner er meget forskellige. Jeg læste i avisen, at Arla og Bisca havde forsøgt sig med eksport af koldskål og kammerjunkere, men det var der åbenbart ingen kunder til.

Hvordan kan jeg blive mere sikker i min sag så jeg ikke spilder mine penge?

Med venlig hilsen

BJ

Kære BJ

Der er mange gode grunde til at gøre sig et forarbejde, når man påtænker eksport af forarbejdede fødevarer. Smag og vaner er meget forskellige, og det kan være svært på forhånd at vide om forbrugerne vil tage imod dine produkter.

I dit sted ville jeg starte med at udvælge mig et eller to markeder, som jeg umiddelbart tror passer bedst til mine produkter og min virksomhed.

Herefter vil jeg besøge stedet og besøge relevante fødevareudsalg se på, hvad der er på hylderne, og se på om der findes lignende produkter i kategorien. Jeg ville nok også tale med et par fødevaregrossister for at få deres vurdering.

Hvis jeg derefter stadig tror på ideen, vil jeg forsøge at skaffe mig dokumentation for, om der er accept blandt forbrugerne for mine produkter.

Det tjener to formål; dels vil jeg selv få et bedre vurderingsgrundlag, og dels vil jeg kunne bruge resultaterne, når jeg skal sælge produkterne ind til distributører på markedet.

Jeg vil anbefale dig at få lavet en fokusgruppe undersøgelse på stedet. I en sådan undersøgelse indgår seks-ni forbrugere, der er udvalgt på en måde, så man tror de nogenlunde kan fungere som talsmænd for målgruppen.

Seancen varer to-tre timer, og under dette forløb kan du få et rimeligt indtryk af, hvad forbrugerne mener om dit produkt, hvor meget de vil betale for det, hvor de vil købe det, og ved hvilke lejligheder de vil anvende det. Som regel bliver forløbet videofilmet, så man kan studere udtryk og reaktioner blandt fokusgruppen.

Der findes i de fleste lande bureauer, som har specialiseret sig i netop denne type undersøgelse.

Med venlig hilsen

Esben Uhrenholt

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier