Aldrig før har så mange humanister fra universitetet været beskæftiget i det private som nu, viser en ny undersøgelse fra seks universiteter.
Historikeren og arkæologen har ikke længere en forudbestemt fremtid som traditionel gymnasielærer eller museumsleder.
En dugfrisk undersøgelse blandt 8.000 humanister fra seks universiteter viser, at over halvdelen af samtlige humanister i dag er ansat i det private som alt fra sælger til kommunikationsmedarbejder. I 2001 var det kun en tredjedel. Det er især større konsulent- og it-virksomheder, der har fået øjnene op for cand.mag'erne.
»På grund af det pressede arbejdsmarked bruger mange virksomheder i dag humanister til for eksempel projektarbejde, som ingeniørerne tidligere tog sig af. Nu får de tid til udelukkende at lave ingeniørarbejde, så mange virksomheder har opdaget, hvordan humanisternes kompetencer kan bruges,« siger Mette Fjord Sørensen, konsulent i Dansk Industri.
En anden forklaring er, at mange universiteter de senere år har lanceret en lang række erhvervsrettede humanistiske uddannelser.
Spild af ressourcer
Men på trods af den nye jobsituation mener Dansk Industri alligevel, at vi uddanner alt for mange historikere og filosoffer.
»Selvom det er en positiv beskæftigelsessituation for humanisterne, så er deres ledighed stadig markant højere end andre gruppers, og vi frygter, at det går ud over dem, når konjunkturerne vender. Det er spild af samfundets ressourcer at uddanne folk til ledighed,« siger Mette Fjord Sørensen.
Også Danmarks næststørste erhvervsorganisation, Dansk Erhverv mener, at der på trods af den øgede efterspørgsel efter humanister er behov for at se de klassiske sprogfag efter i sømmene.
Men virksomhederne vil også i en lavkonjunktur beholde akademikerne. Det mener i hvert fald Dansk Magisterforening, som godt kan genkende billedet af de mange privatansatte humanister.
Bro til erhvervslivet
»Den bro, som de senere års bestræbelser for at få akademikere ud i virksomhederne har bygget, den vil jo stadig være der. Virksomhederne glemmer ikke, hvilke kompetencer humanisterne har,« siger formand Ingrid Stage.
Hun mener dog, at udviklingen med at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede skal fortsætte.
»Vi ved, at de studerende skal blive bedre til at arbejde på tværs af fagene, og kombinationsuddannelserne giver dem den kompetence. Vi vil også være med til at sætte fokus på it- og forretningsforståelse på uddannelserne,« siger Ingrid Stage.
I dag er godt en tredjedel af samtlige universitetsstuderende i gang med en humanistisk uddannelse.
