Et selskabs bidrag til en almennyttig forening blev anset for at være ydet i hovedaktionærens interesse, hvorfor han blev beskattet at maskeret udbytte svarende til bidraget.

Østre Landsret har i en ny dom fastslået, at en hovedaktionær skal betale skat af et beløb næsten svarende til den pengegave, som hans selskab gav til en almennyttig forening.

Selskabet var et investeringsselskab med en egenkapital på over 30 mio. kr.

I år 2000 havde selskabet ydet en gave på kr. 100.000 angiveligt til en form for religiøs forening. Aktionæren var ikke medlem af foreningen, men det var hans hustru, der tilmed havde en særlig status i for-eningen, idet hun var med til at kanalisere lederens energi til de øvrige medlemmer. På verdensplan havde foreningen mange tusinde medlemmer.

Foreningen var af skattemyndighederne godkendt som almennyttig og kunne derfor modtage pengegaver med fradragsvirkning for giveren. Fradrag gives efter disse regler kun for beløb, der overstiger 500 kr., og fradraget kunne dengang højst udgøre 5.000 kr. (for 2007 er grænsen på 13.600 kr.)

I det konkrete tilfælde havde skattemyndighederne ikke anfægtet selskabets fradragsret for de fratrukne 5.000, men havde anset den overskydende del for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Dette blev tiltrådt af Østre Landsret med den begrundelse, at gaven i det væsentlige måtte anses for givet for at tilgodese hovedaktionærens personlige interesser.

Aktie- og anpartsselskaber er selvstændige juridiske enheder. Når sådanne selskaber giver gaver til velgørende formål hvilket rigtig mange faktisk gør har dette derfor normalt ingen skattemæssig betydning for aktionærerne.

Den nye dom viser imidlertid, at det ikke er ligegyldigt, hvem der gives gaver til. Hvis der er tale om gaver til en organisation, som ligger inden for hovedaktionærens personlige interessesfære, kan der således være en risiko for, at aktionæren bliver beskattet, hvis gaven overstiger den fradragsberettigede beløbsgrænse. Dette gælder uanset, om skattemyndighederne har godkendt den pågældende organisation som almennyttig.

Dette synes ikke heldigt, idet skattemyndighederne derved gøres til smagsdommere. Der er således ikke megen tvivl om, at den konkrete sag kun blev rejst, fordi den modtagende forening var af noget speciel art. Havde der været tale om en gave til Dansk Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse var sagen sandsynligvis aldrig blevet rejst. Ej heller selvom hovedaktionærens ægtefælle havde været engageret i foreningens arbejde.

Skattefokus skrives af skatte- og momsskatteafdelingen i BDO ScanRevision.