Mens andre brancher slås med følgerne af finanskrisen, så mener hotelbranchen, at den også må kæmpe mod urimelige afgifter, som gør det svært at konkurrere med nabolandene.

- Normalt bliver hoteller og restauranter ramt senere end andre dele af samfundet, men ikke her. Allerede i sommeren 2008 så vi de første tegn, og det blev alvor i fjerde kvartal. Samlet for 2008 havde danske hoteller to procent færre gæster, og i år er det faldet med yderligere otte procent, så omsætningen i 2009 ligger ti procent under niveauet i 2007, siger Jens Zimmer Christensen, hotelejer og formand for brancheforeningen Horesta. I hans øjne er branchen ramt af en verdensomspændende tendens, men lider også særlige lokale kvaler.

Fuldt fradrag

- Før krisen faldt antallet af udenlandske hotelgæster gennem ti år, mens det voksede i det øvrige Europa. Virksomheder kan herhjemme kun trække en fjerdedel af momsen fra, mens de har fuldt fradrag andre steder. Derfor er vi 19 procent bagud på priserne, og tilmed har Danmark så et højt niveau for løn og priser. Hoteller i nabolandene reklamerer direkte med de forskellige momsregler, siger Horesta-formanden.

Han peger også på, at hoteller og restauranter andre steder bliver opfattet som en vækstbranche, politikerne støtter. For eksempel har Frankrig sænket momsen på restauranter, og den nye borgerlige tyske regering vil mindske hotelmomsen.

Den slags gør det vanskeligere at vinde konferencer og tilhørende overnatninger, bemærker Zimmer Christensen og efterlyser større politisk opbakning til branchen, der før krisen beskæftigede 90.000 - en fjerdedel på hoteller, tre fjerdedele på spisesteder.

Klimafest med måde

Det meget omtalte FN-klimatopmøde i København i næste måned har længe givet udsolgte hoteller over det meste af Sjælland.

- Vi er da meget, meget glade for topmødet, som kan være med til at redde sidste kvartal. Men det kan hverken redde et halvt eller helt år med faldende antal gæster, og de måske 100.000 overnatninger skal ses i sammenhæng med, at landets hoteller har 11 millioner overnatninger om året. Så vi taler om en procent ekstra gæster, argumenterer Jens Zimmer Christensen.

Han vil dog ikke direkte afvise, at topmødegæsterne kan blive ret lukrative, fordi de fuldt bookede hoteller ikke ligefrem strør om sig med rabatter.

Fjernt lys i mørket

Brancheformanden peger samtidig på, at hovedstaden snart står med en særlig udfordring i form af en kraftigt øget kapacitet, som skal absorberes.

- Der er betydelig kapacitet på vej i år, i 2010 og i 2011. Det er måske tanker tænkt for fire år siden, og spaden blev sat i jorden for to år siden, siger han.

Blandt andet på grund af de mange hotelværelser, der er undervejs, tror Jens Zimmer Christensen ikke på nogen hurtig vending i branchen.

- Vi ser nogle tegn på, at 2010 bliver et hårdt år. Vi kan håbe på, at det stabiliserer sig, men andre lande satser mere på hoteller og restauranter end Danmark, så det kommer meget an på vores rammevilkår. Min personlige opfattelse er, at vi skal hen i 2011, før vi begynder at se en tendens til, at det vender igen.