Lars-Erik Brenøe er personlig assistent for Mærsk Mc-Kinney Møller. Nu er han manden, der lukker Lindøværftet.
Det var en af de beslutninger, man nødigt vil træffe. At skulle acceptere, at års kamp var forgæves, og at man er tvunget til at lukke Odense Staalskibsværft og sende flere end 2.000 medarbejdere på porten.
Det var i det hele taget en sort mandag for Lindøværftets bestyrelsesformand, Lars-Erik Brenøe. For tænk at skulle gå ind til sin chef, Mærsk Mc-Kinney Møller, med beskeden. Tænk at skulle forklare, at det ikke længere er muligt at drive seniorrederens skibsværft videre, og tænk senere at skulle stå overfor 2.000 kedeldragt-klædte værftsarbejdere og aflevere fyresedlerne.
Læs også: Lindø-lukning rammer værftets små leverandører
Lars-Erik Brenøes rolle på det fynske skibsværft er noget ganske særligt. Han er nok formand for bestyrelsen, men reelt ved alle, at det i bund og grund er Mærsk Mc-Kinney Møller, der har truffet de store beslutninger omkring værftet. Det er ham, der har dikteret, når der skulle sendes ordrer afsted – og, når alt kommer til alt, ham der nu lukker værftet, 91-år efter at det blev etableret.
Det er i en nøddeskal Lars-Erik Brenøes rolle på Esplanaden. Han er manden, der går to skridt efter herren i huset. Manden der skal udføre, hvad skibsrederen beslutter, og manden der skal være den tro væbner, som fører sin chefs beslutninger ud i livet, og måske endnu vigtigere sørger for at dække ryggen mod fjender – kendte og ukendte.
Rollen er skiftet
Nu skal ingen tro, at Lars-Erik Brenøe blot er taskebærer for Mærsk Mc-Kinney Møller – langtfra. Den jurist-uddannede assistent begyndte nok som endnu en af de mange personlige assistenter, som Mærsk Mc-Kinney Møller har haft, men i dag, 15 år efter at han tiltrådte, er rollen en ganske anden.
Hvor tidligere assistenter har arbejdet for Mærsk Mc-Kinney Møller i ganske få år, før de blev sendt videre til nye betroede poster, så har Lars-Erik Brenøe holdt ved.
Han udførte fusionen mellem D/S Svendborg og D/S 1912, en fusion der blev belønnet med en direktørudnævnelse. Og så er Lars-Erik Brenøe i dag rykket langt ind i maskinrummet i ejerkredsen som bestyrelsesmedlem i almenfonden, der som bekendt sidder på den største del af aktierne i A.P. Møller - Mærsk.
Der har han sikret sig en rolle, som familiens mand. Han er kommet ganske tæt på Ane Mærsk Mc-kinney Uggla, der bliver familieoverhoved efter Mærsk Mc-Kinney Møller, og han har gode forbindelser til hendes sønner, Robert og Johan Mærsk Mc-Kinney Uggla, der kan blive fremtidens mænd på Esplanaden.
Dermed er han en vigtig brik i det spændingsfelt, der altid findes mellem ejerne af en virksomhed og de folk, der er sat til at drive forretningen – i dette tilfælde bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen og koncernchef Nils Smedegaard Andersen.
De seneste år har Mærsk Mc-Kinney Møller overdraget en stor del af beslutningskraften til bestyrelsesformanden, og her fungerer Lars-Erik Brenøe i høj grad som en slags bagstopper, der sikrer, at der ikke træffes beslutninger, som Mærsk Mc-Kinney Møller – og den øvrige familie – ikke ønsker eller er informerede om.
Strategisk placering
Brenøe har, på dreven strategisk vis, placeret sig et sted midt imellem. Han har kontor og er leder af formandssekretariatet på direktions- og bestyrelsesgangen på Esplanaden. Her kan han følge livets gang og være med, når beslutningerne træffes. Den 48-årige Lars-Erik Brenøe har altså vide beføjelser. Det er lettere uklart, hvor mange af dem han egentlig har fået udstukket, og hvor mange han har taget. Faktum er imidlertid, at Lars-Erik Brenøe nok skal få klar – og vi taler krystalklar besked, hvis han overtræder den usynlige linje mellem »acceptabelt« og »uacceptabelt« – for er der noget, som »herren i huset«, Mærsk Mc-Kinney Møller, ikke tolererer, så er det, at man træder ved siden af.
