Det foregår med livet som indsats, når medarbejderne møder på job i disse ti brancher.
For nogle mennesker kan det at have en dårlig dag på jobbet være et spørgsmål om liv eller død.
Et forkert skridt for en stilladsarbejder eller et kraftigt vindstød for en tagdækker kan betyde stor fare.
Læs hvilke brancher der har flest arbejdsulykker i Danmark
Det engelske forsikringsselskab Churchill Insurance giver nu svaret på, hvilke jobs der er de farligste. De har således lavet en top-ti liste over de mest dødelige beskæftigelser, skriver fpn.dk.
1. Vinduespudser - Vinduespudseren ses ofte på en stige, og netop højden udgør en risiko for vinduespudserne.
2. Soldat - Hvad enten en soldat er sendt i kamp eller på en fredsbevarende mission, så er risikoen for fjendens kugler altoverskyggende.
3. Brandmand - Den største risiko for brandmanden er ikke flammerne men derimod risikoen for sammenstyrtede bygninger.
4. Havfiskeri - Fiskerens kamp mod havets enorme kræfter gør havfiskeri farligt.
5. Pilot - Selvom flyet ofte betegnes som det sikreste transportmiddel, så er piloterne med på listen, fordi hvis der sker en ulykke, så er de som oftest dødbringende.
6. Politibetjent - Politibetjente ved sjældent, hvad der venter dem, og voldelige kriminelle kan sætte dem i faretruende situationer.
7. Tagdækker - Vind og vejr kan være farlige elementer for tagdækkeren, der har sin arbejdsgang højt oppe.
8. Stilladsarbejder - Stillads er jo ellers til for at sikre arbejderne, men et skridt i den forkerte retning kan få katastrofale følger.
9. Skovhugger - De kraftige maskiner, som nutidens skovhuggere bruger til at fælde træerne, udgør en stor risiko for skovhuggeren.
10. Akrobat - Selvom akrobaten skal underholde cirkussets gæster, så kan de halsbrækkende udfoldelser let gå galt.
