LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix

Havnebyer i kamp om Femern-job

Flere danske byer konkurrerer om at få de store arbejdspladser, som byggeriet af Femern broen vil føre med sig.

To snarlige konferencer sætter fokus på de cirka seks enorme arbejdssteder, som skal etableres forud for byggeriet af den faste forbindelse mellem Lolland og Femern i perioden 2012-18.

Det statlige Femern A/S står bag en sammenkomst i København 10. marts for danske kommuner, og to dage efter er delstatsregeringen i Schleswig-Holstein vært ved et seminar i Kiel for interesserede nordtyske byer.

- Vi forventer op imod 70 deltagere, og stort set alle kommuner med dybe havne deltager, oplyser pressemedarbejder Karsten Holmegaard fra Femern A/S.

To rapporter fra Femern A/S beskrev i januar kravene til de kommende arbejdspladser. Tæt på begge ender af den kommende bro eller tunnel skal ligge en stor arbejdsplads. Dertil kommer fire-seks produktionssteder, som skal fremstille tusindvis af betonelementer til byggeriet.

Gode søveje krævet

Både arbejdspladser og produktionssteder kræver gode adgangsveje fra søsiden, så i praksis kommer kun arealer ved dybe havne på tale.

Kalundborg er, som tidligere omtalt i ErhvervsBladet.dk, blandt de byer, der håber at få et af de store produktionssteder, som helst ikke må ligge længere væk end 80-120 kilometer fra linjeføringen. Den vestsjællandske kommune har nemlig en dyb havn og ledige arealer ved vandet, og her må meget gerne komme 500-1.000 job i byggefasen.

Men netop ved produktionsstederne kan også havnebyer uden for Danmark og Nordtyskland komme i spil. Et eksempel er Rostock i Mecklenburg-Vorpommern i det hedengangne DDR.

- Her er en dyb havn og et nedlagt værft med store arealer, så Rostock vil gerne i betragtning, siger Karsten Holmegaard fra Femern A/S.

Bro eller tunnel

To ingeniørfirmaer er i øjeblikket ved at undersøge alle fordele og ulemper ved bro og tunnel. En bro, den foretrukne model, koster 33 milliarder kroner, mens en tunnel står i 41 milliarder kroner. Dertil kommer en snes milliarder kroner til at opgradere vej og jernbane, fordelt nogenlunde ligeligt i Danmark og Nordtyskland. Herhjemme gælder det strækningen Rødby-Ringsted.

Politikerne i København og Berlin skal tage endelig stilling til bro-eller-tunnel-spørgsmålet i 2012, og umiddelbart herefter går byggearbejdet i gang med forventet åbning i 2018.

Allerede nu har Femern A/S underskrevet over 70 kontrakter, og projektet brødføder 300 mennesker, som er i gang med blandt andet planlægning, trafikberegninger og miljøundersøgelser.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier