Kendt hotel har fyret størstedelen af sine ansatte og skal sælges, fordi den kendte eks-bokser er tvunget til at sælge.
Det kendte Hotel Australia i Vejle har per 1. september fyret størstedelen af sine ansatte, fortæller Vejle Amts Folkeblad.
Det sker, fordi banken har tvunget ejeren, den tidligere bokser Hans Henrik Palm, til at sælge. Samtidig ophører samarbejdet med driftsherren, den norske hotelkæde Care Hotels, per 1. september, fortæller den sydjyske avis.
Læs også på evb.dk:
Sådan klarer de danske hoteller sig
Krisen gør skade på hoteller og restauranter
Formanden for selskabet bag byhotellet, advokat Peter Lundmark, bekræfter over for avisen, at fyresedlerne er delt ud.
- Hotellet skal sælges. Jeg regner med, at vi i løbet af få dage kan præsentere en ny driftsherre, siger Peter Lundmark, der understreger, at hotellet drives videre i den mellemliggende periode.

