Bryggerier. Skive-bryggeri klarer sig fint, selv om skibonitterne reelt sidder i en markedssandwich med mikrobryggerier nederst og hård priskonkurrence fra de store øverst.
Mikrobryggeriernes fremmarch i Danmark er hverken et gode eller et onde for Hancock bryggerierne A/S i Skive, hvis man spørger regnskabschef Jørn Jensen.
- Specialøllene fra udlandet og fra de danske mikrobryggerier er med til at øge forbrugernes interesse for øl. Det er positivt. Til gengæld er det negativt for os, at de beslaglægger så megen hyldeplads i butikkerne, forklarer han.
Skive-bryggeriet hører til blandt landets små bryggerier med kun godt 30 medarbejdere, men der er ikke planer om at udnytte interessen for specialøl ved at udgive sin egen variant af slagsen, fastslår regnskabschefen.
- Begrebet specialøl er jo et løjerligt fænomen. Vi sælger tre fjerdedele af alt vores øl på hjemmebanen i en radius af 30 km fra bryggeriet. I dette marked betragtes Hancock som en helt almindelig øl med alt, hvad det indebærer. Fragter vi så vores øl til caféer eller værthuse i København eller Århus, bliver det pludselig til specialøl. Ikke mindst det forhold, at vi i lokalområdet betragtes som en almindelig øl betyder, at vi ikke skal ud at eksperimentere med nye ølvarianter, der måske kun har nyhedens interesse i en måned eller to. Nogle kalder os Danmarks mest stokkonservative bryggeri. Jeg foretrækker at kalde os et traditionelt bryggeri. Vores fokus ligger ikke i udviklingen af meget specielle øl men i kunsten at kunne levere den samme høje kvalitet år efter år, tilføjer han.
Når skibonitterne uden for lokalområdet betragtes som et specialbryggeri er det ikke helt uden grund. Bryggeriet står bag nogle meget specielle luksusøl med navnet Gambrinus, og så er Hancock også kendt for sin store 70 cl guldøl.
Luksusøllene har Hancock fremstillet i årevis uden skelen til skiftende trends i markedet. Trods det massive prispres på traditionelle pilsnere og mikrobryggeriernes fremmarch klarer Hancock sig fornuftigt. Overskuddene er ikke formidable, men økonomien i bryggeriet er bundsolid, og der er også en generel positiv indstilling til fremtiden.
Alligevel lægger Jørn Jensen ikke skjul på, at omlægningen af ølafgifterne for halvandet år siden har været en torn i øjet.
De nye ølafgifter er baseret på alkoholprocenten i det færdige øl efter en glidende skala. Reelt straffer systemet bryggerier som Hancock, der fremstiller lidt stærkere øl end det gennemsnitlige niveau i markedet.
Det udgør imidlertid kun den ene del af problemkomplekset. Værre er det nemlig, ifølge Jørn Jensen, at det nye afgiftssystem udgør en stor administrativ byrde for især de mindre bryggerier.
- Jeg synes, man skulle lade bryggerierne koncentrere sig om at brygge godt øl frem for, at de skal bruge så mange ressourcer på papirarbejde, siger han.
Jørn Jensen vurderer i øvrigt, at interessen for specialøl formentlig nu er ved at nå toppen. Han tror ikke på, der bliver plads til mange flere mikrobryggerier herhjemme.
- Problemet for flere af dem bliver formentlig, at markedet konstant vil kræve nye øltyper efter kort tid, og jeg tror, det kan blive vanskeligt at leve op til de krav i længden. Priserne på specialøllet har vel også nået et niveau, hvor forbrugernes smertegrænse er ved at være nået.