Er du blevet uretfærdigt behandlet? De første sager er allerede på vej, efter at den nye lov om gruppesøgsmål trådte i kraft i januar. Det vil blive benyttet hyppigere og hyppigere, lyder ekspertvurderingen.
Fup, fusk – og helt almindelig uretfærdig behandling, hvor virksomheder eksempelvis bliver narret til at betale for en vare, service eller tjeneste, de aldrig modtager. Eller måske igen og igen bliver opkrævet betalinger, der er blot en anelse for høj og derfor overser udgiften, indtil andre virksomheder står frem på tv-skærmen og fortæller om behandlingen.
For virksomheder, som havner i sådan en suppedas, er det ofte omkostningstungt såvel økonomisk som psykisk at lægge sag an, og derfor har mange hidtil valgt blot at betale regningen og komme videre.
Den nye lov om gruppesøgsmål, som trådte i kraft 1. januar 2008, ser imidlertid ud til at få virksomhederne op af stolene for at slå igen.
Advokatkæden Ret&Råd kunne i den forløbne uge berette, at det første gruppesøgsmål mod annoncehajer bliver forberedt på Fyn.
Omkring 55 virksomheder har tilmeldt sig søgsmålet, og direktør i Ret&Råd Casper Hauberg Grønnegaard oplever da også en tendens til, at virksomheder i stigende grad ikke finder sig i hvad som helst.
Derfor forventer han også, at man vil se flere gruppesøgsmål i den kommende tid.
»Det er vores opfattelse, at mange virksomheder er interesseret i at anlægge gruppesøgsmål. De virksomheder, som tidligere har opgivet at lægge sag an, fordi de er blevet snydt for beløb, der er i en størrelse, hvor det simpelthen ikke kunne betale sig, har nu muligheden for at gå sammen med andre – og ikke stå alene med det, hvilket både økonomisk og psykisk betyder meget,« siger Casper Hauberg Grønnegaard fra Ret&Råd, der har oprettet hjemmesiden viermange.dk, hvor erhvervsdrivende kan finde medansøgere.
Indtil videre indeholder den kategorierne annoncehajer, leasing-bondefangeri og emnet ‘andet’. Ifølge Casper Hauberg Grønnegaard kunne man også forestille sig gruppesøgsmål mod virksomheder, der eksempelvis tager for høje gebyrer, som ikke er reguleret i loven som eksempelvis rykkergebyrer.
Flere krav fremføres
De to første gruppesøgsmål, efter at den nye lov trådte i kraft, er allerede på vej – nemlig i sagen om Bank Trelleborg og sagen med annoncehajer, og ifølge formand for Advokatrådets procesretsudvalg Jens Rostock-Jensen, der også er partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, vil gruppesøgsmål komme til at betyde mere og mere i Danmark.
»Vi vil nok ikke se en eksplosion i antallet af sager, men gruppesøgsmål vil blive en figur i den juridiske verden, som vi vil se blive brugt hyppigere og hyppigere. Vi vil nok aldrig nå de højder, de har i USA, fordi advokater i Danmark ikke bliver aflønnet efter metoden ‘no cure – no pay’. Men hvem ved, hvordan det ser ud om ti-femten år,« siger Jens Rostock-Jensen og vurderer, at der vil blive fremført flere krav i fremtiden, fordi mindre beløb pludselig bliver til rigtig mange penge, når folk går sammen om at fremsætte deres krav.
Dermed kommer der pludselig økonomi i en sag, hvor det tidligere ikke var tilfældet, fordi man stod alene med omkostningerne.
Gruppesøgsmål vil man især få at se inden for emner som produktsager, konkurrenceret og shareholder-området, vurderer Jens Rostock-Jensen, der også nævner Ret&Råds initiativ som et eksempel på, at markedsføringsområdet også kan komme i fokus.
Folk skal samles
Også hos advokatfirmaet Tommy V. Christiansen er advokat Anders Rynkebjerg sikker på, at muligheden for gruppesøgsmål vil blive anvendt i fremtiden – især i takt med at advokaterne bliver bedre til at bruge nye instrumenter til at samle folk.
»Af natur er advokater ikke så udfarende i Danmark og har ikke tradition for at løbe rundt og fiske klienter. Men jeg er da sikker på, at gruppesøgsmål vil blive mere brugt, i takt med at vi lærer at bruge det – og finder måder at samle folk på,« siger Anders Rynkebjerg, der er advokat med speciale i leasing - og selv også har overvejet gruppesøgsmål inden for sit eget felt, men vurderer, at leasing-sager ikke er velegnede, fordi de oftest indeholder meget forskellige fakta i modsætning til gruppesøgsmål, hvor det netop er afgørende, at sagerne er helt ens.
Anvendes rigtigt
Der findes to typer gruppesøgsmål. De tilfælde, hvor man selv melder sig til søgsmålet, som det er tilfældet med de 55 virksomheder, der forbereder et søgsmål mod annoncehajer.
Og de tilfælde, hvor man automatisk bliver inkluderet i et søgsmål med mindre man selv melder fra. Sidstnævnet kan dog kun foretages af en offentlig myndighed, og det er Dansk Erhverv rigtig godt tilfreds med, fordi risikoen for at den type gruppesøgsmål kunne anvendes som et voldsomt pressionsmiddel ellers ville være for stor.
»I amerikansk ret har vi set grumme eksempler på, at den type søgsmål bliver som pressionsmiddel. Historien om søgsmål, der inkluderer flere hundrede, er jo utrolig medieegnet - og kan benyttes så snart nogen vil drage tvivl om noget. Derfor er vi meget tilfredse med, at det kun er en offentlig myndighed – typisk forbrugerombudsmanden, som kan føre sager, hvor folk automatisk inkluderes,« siger advokat og chefkonsulent i Dansk Erhverv Lars Quistgaard og tilføjer, at gruppesøgsmål også kan være et særdeles nyttigt værktøj, når det anvendes på den rigtige måde, hvor en gruppe virksomheder eller private står med helt ens sager, som de ofte ikke kan gennemføre alene.
Virksomheder og private har ikke automatisk et gruppesøgsmål, fordi de går sammen om en fælles sag. Ethvert gruppesøgsmål skal godkendes af retten, der tager stilling til, om sagerne er ens – og dermed kan behandles under et.
Læs om hvordan virksomheder vil gøre op med annoncehajer her
Virksomheder forbereder retsopgør med annoncehajer
Tophistorier på Erhvervsbladet.dk
