Mangel på praktikpladser er ikke et problem for unge, der vil være glarmestre. Til gengæld har branchen svært ved at lokke elever til.
Mens mestre i andre brancher inden for byggeriet forsøger at slippe af med deres elever for at spare i krisetid og elever i tusindvis står uden lærepladser, er glarmestrene tæt på at være desperate for at lokke elever til netop deres håndværksfag.
Inden for bygge- og anlægsfagene er glarmesterbranchen nemlig den, som har flest ledige lærepladser, når man sammenligner med tømrer-, elektriker- og malerbranchen. Det viser tal fra Undervisningsministeriets hjemmeside med formidling af praktikpladser, praktikpladsen.dk.
Konsulent Poul Henrik Madelung fra Glarmesterlauget lægger ikke skjul på, at situationen skaber frustrationer inden for faget.
- Vi har ikke unge til at besætte de pladser, vi har. Det er dybt frustrerende. Det er jo en situation, vi har haft i flere år. Så længe de andre fag stadig havde ledige praktikpladser, syntes vi, at det måske var okay. Da fik vi også flere henvendelser fra elever. Men når man hører, at de unge ikke kan få en læreplads, så er det ekstra frustrerende, siger han.
Glarmestrenes problem er, at de er stort set usynlige for de unge, som derfor ikke skænker det en tanke, at de kan vælge den uddannelse.
- Når et ungt menneske skal vælge erhverv, men ikke er ”familiært belastet!” eller har været hos en glarmester, så falder det hverken den unge, den unges forældre eller vejlederen ind, at her er nogle muligheder, siger Poul Henrik Madelung, som mener, at de små brancher generelt bliver overset af vejlederne på de tekniske skoler.
- Vejlederne og de tekniske skoler bør i højere grad opfordre de unge til at kigge på de uddannelser, hvor de kan se, at der ikke står flere hundrede andre i kø for at få en praktikplads, siger Poul Henrik Madelung.
- ulha
