Alle siger, at danske virksomheder er nødt til at innovere sig ud af krisen. En af de sektorer, der fornyer ganske meget, er de danske gartnerier, men generelt kniber med at omsætte produktfornyelsen til plusser på bundlinjen.

Trods de vedvarende produktfornyelser blev 2008 et besværligt år for branchen, og 2009, som vi endnu ikke har tal for, er næppe endt meget bedre.

Seniorforsker Carl-Otto Ottosen mener dog ikke, at tallene for Danmark bør skræmme danske gartnere for meget.

Han mener desuden, at de salgsorganisationer, som sælger danske potteplanter i udlandet, GASA og det private fynske firma Bøg Madsen, ikke i tilstrækkelig grad evner til at tilføre produkterne større værdi via deres salgs- og marketing-arbejde.

Stigende omkostninger til energi, lønninger og transport æder sig hurtigt ind på de merpriser, som danske gartnere opnår på eksportmarkederne, hvor de afsætter for godt tre mia. kr. - heraf er hovedparten potteplanter.

Tallene viser, at danske gartnere, der producerer potteplanter, er dem, der registrerer flest nye sorter i det patentlignende system, der er oprettet på globalt plan indenfor gartnerierhvervet.

- Generelt er innovationsniveauet ganske højt i danske gartnerier - især blandt dem, der producerer potteplanter, vurderer Carl-Otto Ottosen, seniorforsker ved Institut for havebrugsproduktion, der hører under Danmarks Jorbrugsvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet.

Han peger på, at der hele tiden udvikles nye sorter med nye farver og holdbarhedsegenskaber. Samtidig arbejdes der målrettet på at spare energi ved planternes dyrkningsform.

Minus på driften

Ifølge nye tal fra Fødevareøkonomisk Institut, der bygger sine oplysninger på Danmarks Statistik, kom det gennemsnitlige danske gartneri ud med et driftsresultat på 377.000 kr. i 2008. Stort set uændret i forhold til året før. Men spredningen var stor. Den bedste fjerdedel havde et overskud på 981.000, mens gennemsnitsresultatet i den dårligste fjerdedel viste et minus på 569.000 kr.

Trækkes en indehaverløn på 321.000 kr. fra, ser driften endnu værre ud. Så bliver gennemsnitsresultatet for et gartneri ifølge en analyse foretaget af det fynske revisionsfirma, PK-Revision, et minus på 293.000 kr. - det værste resultat i de 20 år revisionsfirmaet har foretaget undersøgelsen.

Udviklingen vender

- Det er de dårlige internationale konjunkturer, der slår igennem. Også de hollandske gartnere er hårdt ramt. F. eks. brød det internationale marked for orkideer sammen sidste år og det ramte hollænderne hårdt. Indtjeningen i erhvervet retter sig igen efterhånden som konjunkturerne vender, men der sker selvfølgelig hele tiden en strukturudvikling, hvor de der ikke investerer, falder fra,siger han.

Søren Bøgede Andersen, tidl. direktør for GASA, gartnernes salgsorgansation, og i gennem mange år selvstændig konsulent og bestyrelsesrådgiver i gartneri-erhvervet, er knap så optimistisk.

- Den bedste del af de danske gartnerier er allerede gennemrationaliserede. De kan vanskeligt blive mere effektive. Samtidig stiger transportomkostningerne og gør det svært at øge eksporten, mener han.

Problemer i salget

Resultatet er, at de større planteproducenter begynder at sælge direkte til store supermarkedskæder. Men derved udtyndes mulighederne for de mange mellemstore gartnerier, der ikke har kompetence til selv at afsætte produkterne internationalt, men må sælge gennem salgsorganisationerne.

Han peger samtidig på, at gartneri-erhvervet er svagt kapitaliseret med en egenkapital på i gennemsnit 20 pct. af balancen.

- Der skal betydelige investeringer til for at udvikle branchen yderligere og de er svære at finde penge til i lyset af den forgældelse, der har fundet sted i de senere år, slutter han.

Ketty Lohmann, kategorichef for blomster i Coop Danmark, vurderer ligesom seniorforsker Carl Otto Ottosen at innovationsniveauet er højt:

- Til gengæld kunne deres evne til at sælge og præsentere varerne og levere dem helt færdige til detailhandlen blive noget bedre. Forbrugerne kan jo ikke nødvendigvis se forskel, selvom en gartner har udviklet en ny flot postkasserød farve til en brændende kærlighed, siger hun.