LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Gartner nægter at give efter for 3F

En gartner ved Århus nægter at give efter for presset fra 3F, der vil have dansk overenskomst for alle ansatte på hans gartneri.

Det handler om at indstille sig på de nye tider for gartneriejer Lars Kolling fra Nymarksvej i Malling. Det skriver Århus Stiftstidende.

Efter østaftalens bortfald i maj 2009 er det blevet muligt at bruge billige vikarer i Danmark, fordi de sidste restriktioner for arbejdskraft fra de nye EU-lande faldt bort. Alligevel vil de danske fagforeninger ikke acceptere arbejdsforhold som dem, »Baltic Workforce« sender sine vikarer ud på: En arbejdsuge på 54 timer til 60 kroner i timen.

Læs også på evb.dk:

Chefer skyld i unges ulykker

Staldpige udnyttet til 3,5 kroner i timen

Han dyrker agurker, og presset på priserne er gennem de seneste år steget så voldsomt, at han for et år siden måtte sige til medarbejderne, at den ikke gik længere. Enten forsøgte man noget nyt i form af at ansætte østeuropæiske arbejdere til lav løn, eller også måtte gartneriet lukke.

- Det var en god løsning for mig og de fastansatte. Østeuropæerne er ansat i stedet for de danske sæsonarbejdere, jeg havde før, så der er ikke skåret ned i antallet af fastansatte medarbejdere, siger gartneriejer Lars Kolling, der inden ansættelsen af fire baltiske arbejdere gennem vikarbureauet »Baltic Workforce« sikrede sig, at ansættelsen var lovlig.

Moralske problemer

- Det kan godt være, at ansættelsen er lovlig rent juridisk. Moralsk og overenskomstmæssigt er den problematisk. Vi demonstrerer mod gartneriet, fordi vi mener, alle ansatte skal på dansk overenskomst og sikres de samme rettigheder, siger Thomas Møller fra 3F til Århus Stiftstidende.

Han stod onsdag morgen foran gartneriet på Nymarksvej sammen med 12 kampfæller.

- Der er en sympatikonflikt på vej om cirka tre uger, som vil betyde, at de danske arbejdere på gartneriet skal nedlægge arbejdet. Hvis Lars Kolling kører videre ved at ansætte flere vikarer, vil vi lave en sympatiblokade på transportområdet. Så bliver brændstoflevering, renovation og produktionen af agurker ramt, siger Thomas Møller.

Det handler om retfærdighed

Han er parat til at kæmpe, indtil der er indført dansk overenskomst på virksomheden.

- Hvis det betyder, at gartneriet må lukke, så er der ikke noget at gøre ved det. Hvis Lars Kolling ikke kan betale fagets mindsteløn til sine ansatte, så er virksomheden ikke levedygtig, siger han.

Til det siger Lars Kolling:

- For mig handler sagen om retfærdighed. Jeg har ikke gjort noget forkert. Mange gartnerier i Danmark bruger vikarer, uden at der sker noget ved det. Mit problem er, at jeg forhørte mig om det lovlige i ansættelsen, hvorefter 3F kom på nakken af mig.

Gartneriejeren mener, at fagforbundet skulle tænke på de seks fastansatte medarbejdere, der nu risikerer arbejdsløshed.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier