LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Forchhammer-selskaber tæt på 11 milliarder værd

Medvind. Netværkskapitalisten Peter Forchhammer har via sin helt personlige forretningsmodel og netværk skabt milliardværdier på fondsbørsen.

Superiværksætter Peter Forchhammer er for alvor trådt ud af skyggen af en kulørt fortid. Forchhammer har spillet en central rolle i skabelsen af et forretningsimperium, som alene på børserne i København og London er over ti milliarder kr. værd.

Dertil kommer værdien af tre nye selskaber, som er introduceret på First North og OMX inden for det seneste år med en samlet markedsværdi på trekvart milliard kr. Peter Forchhammers personligt ejede holdingselskab Synerco har har bogført en egenkapital på små 700 mio. kr.

Hvis man dertil lægger det børsnoterede ejendomsselskab Nordicom, hvis markedsværdi udgør 2,6 mia. kroner, så kommer den samlede værdi af Forchhammer-skabte selskaber op over 13 mia. kr.

De tre børsnoterede selskaber, vind- og ejendomsselskabet Eurotrust, vindparkselskabet Greentech og rigmandsbanken Capinordic indeholder i dag alle milliardværdier og er gennemsnitligt vokset med 67 pct. målt på kursværdi, siden Peter Forchhammer og personerne i hans fintmaskede og stærkt personlige netværk trådte ind i dem.

Tre nynoteringer, Comendo (sikkerhedssystemer for e-mails), Chemometec (analyseapparatur til tælling af celler) og Notabene (markedsføring på internettet) er indtil nu ennemsnitlig steget over 100 pct. Peter Forchhammer spår selv, at selskaberne tilsammen vil være ti milliarder kr. værd om tre-fem år.

Samtlige opbygges ved hjælp af Peter Forchhammers specielle forretningsmodel, som dels er baseret på et personligt netværk, og dels på at fusionere egne eller venners aktiver ind i de selskaber, han går ind i eller starter op.

Nordicoms sejrsgang

Forchhammer introducerede modellen første gang i starten af 90erne, da han samlede det kriseramte ejendomsselskab Nordicom op, købte en aktiepost i det, indsatte en ny direktør – og solgte en række af sine egne ejendomme ind i selskabet mod betaling i aktier. Han blev dengang voldsomt kritiseret for at »misbruge sin stilling som storaktionær«.

- Siden er det blevet acceptabelt at bruge aktier som betalingsmiddel, siger Peter Forchhammer, som påpeger, at netop »hans« ejendomme i Nordicom har givet et særlig stort afkast.

Siden er Nordicom-aktien gået sin sejrsgang, og selskabet er i dag over to og en halv milliard værd. I slutningen af 2005 ejede Peter Forchhammer og en håndfuld personer fra netværket tilsammen 40 pct. af Nordicoms aktier. De fleste blev solgt til islandske Baugur Group med en enorm gevinst. Og siden er kursen fortsat med at stige.

Lignende historier kan fortælles om Eurotrust, Capinordic og Greentech, som alle tre er bundsolide målt på egenkapital.

Vindpark-selskabet Eurotrust fusionerede sidste år med ejendomsselskabet Aktiv Gruppen, hvor Peter Forchhammer var storaktionær. Siden er Eurotrust spurtet frem på Nasdaq og ligger i dag markant højere kursmæssigt end i de glade IT-dage. Den er netop blevet overført til Londons AIM-børs. Vindmøllepark-selskabet Greentech blev sidste år ligeledes fusioneret med Vindenergi Invest, som var ejet af Forchhammer og en række personer fra netværket, herunder Erik Damgaard og Aldo Petersen. Siden er kursen spurtet opad.

Kritik af prissætning

Rigmandsbanken Capinordic blev skabt i sin nuværende skikkelse efter, at Peter Forchhammer og vennen Lasse Lindblad i slutningen af 2004 opkøbte henholdsvis otte og 14 pct. af det dengang henslumrende børsnoterede selskab.

Siden har Capinordic købt selskaber for over en halv milliard kr. ind i Capinordic, hvoraf flere var ejet af selskaber eller personer, herunder Ole Vagner fra kredsen omkring Forchhammer og Lindblad.

Der har været kritik af prissætningen, når medlemmerne af Forchhammers netværk handler selskaber med sig selv eller hinanden.

Redaktør Morten Langer fra AktieUgebrevet har tidligere advaret om »uhørte overpriser« og »oppustede værdier«. Peter Falck fra Dansk Aktieanalyse siger:

- Uden at jeg vil forholde mig til de konkrete selskaber, så vil jeg altid råde minoritetsaktionærer til at være agtpågivende, når der sker handler, hvor køber og sælger sidder med på begge sider. Det giver en potentiel risiko for interessekonflikter.

Men Forchhammer tror på sin model:

- Vi vil lave samme eksercits med de nye selskaber på børsen. Bringe nye investorer og nye selskaber ind og så selv lade os udvande, forklarer han.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier