Færre vil betale for at få arrangeret fester.
Iværksætter og ejer af superligaklubben F.C. Nordsjælland (FCN) Allan K. Pedersen lukker ifølge Frederiksborg Amts Avis en af sine virksomheder, Event Group.
Se 10 virksomheder, der bukkede under i 2009.
- Markedet for store firmafester er generelt aftagende, og da det har været et af Event Groups store arbejdsområder, så har vi valgt at handle ansvarligt. Så selv om Event Group har holdt skindet på næsen helt frem til sidste år, så vælger vi selv at begære selskabet konkurs nu, udtaler Allan K. Pedersen i en pressemeddelelse.
På den måde undgås det, ifølge Pedersen, at kreditorer kommer til at tabe penge på lukningen.
Event-firmaet har eksisteret i 11 år og har både stået for billet- og sponsorsalg og for store personalefester.
Den hidtidige direktør, Morten Grunk-Jensen, fortsæ¦tter sit virke i FCN-regi vedrørende Langelandsfestivalen.
