LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Playdead

Flotte anmeldelser til danske Limbo

Det danske spil Limbo tegner til at blive et stort hit. Anmelderne er begejstrede.

I dag bliver det danske computerspil Limbo lanceret til konsollen Xbox 360 på online-tjenesten Xbox Live Arcade. ComON har tidligere skrevet om det danske dogme-spil, der har været tre år undervejs. Danske Playdead fik sidste år 11 millioner kroner i venture-penge til at færdiggøre spillet. Og det ufærdige Limbo løb med tre ud af ti priser på forårets Independent Games Festival i San Francisco.

Denne festival er forbeholdt de mindre uafhængige spiludviklere og sammenlignes med Sundance Film Festival, hvor de uafhængige filmskabere mødes hvert år.

Så man kan roligt sige, at forventninger til Limbo har været skyhøje. Og de danske udviklere har formået at holde spændingen lige til det sidste. På den officielle hjemmeside er der kun den korte oprindelige koncept-trailer fra 2006 og en nyere in-game trailer, som heller ikke afslører ret meget om spillets gameplay.

Det er selvfølgelig en kendt sag, at Limbo foregår i en dyster sort/hvid-verden, hvor man skal styre en lille dreng, der bevæger sig rundt mellem gigantiske edderkopper, bjørnefælder og andre forhindringer. Det hele foregår i et todimensionelt univers med simpel grafik.

Gameplay roser for originalitet Og netop spillets originalitet er da også det, som bliver fremhævet igen og igen i de første anmeldelser af Limbo. De danske spiludviklere hos Playdead har formået at begejstre anmelderne med deres usædvanlige koncept.

- Gennemtænkte gåder og en fangende æstetik gør Limbo til et tankevækkende eventyr som du skal opleve, skriver Gamespot i sin anmeldelse, hvor spillet har fået en score på 9.0 ud af ti mulige point.

Det eneste negative er spillets længde – flere af anmelderne ønsker sig, at spillet havde været længere – og man er hurtigt fristet til at gennemføre hele spillet i én omgang.

- Det faktum at du kan gennemføre hele spillet på få timer er kun skuffende, fordi det er så svært at give slip igen, når først du er blevet suget ind i spillet, skriver Gamespot.

CNET med tre anmeldelser Hos CNET har man sat hele tre forskellige anmeldere til at kommentere spillet, og de er alle enige om, at det er et mesterværk.

- Limbo repræsenterer noget vi ikke har set i alt for lang tid i et spil. Det er udfordrende, stemningsfyldt, flot og måske som det vigtigste, helt originelt, skriver en af anmelderne.

Og Limbo bliver ligefrem sammenlignet med digital kunst – det er nok de færreste spil, der gør sig fortjent til dén udmærkelse.

IGN applauderer original noir-stil Hos IGN mener anmelderen at Limbo er et af de mest geniale spil nogensinde.

- Dette 2D puzzle platformspil i en film noir-stil er et af de bedste spil du kommer til at spille i år på nogen platform, skriver IGN.

Her bliver det danske spil også belønnet med en score på 9.0 ud af ti.

Limbo koster 1.200 point i Xbox Live Arcade.

Skriv en kommentar

Tidligere kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier