En ny afgørelse giver under visse forudsætninger mulighed for, at medarbejdere kan få en bil stillet til rådighed for privat benyttelse, og alene blive beskattet af arbejdsgiverens faktiske udgifter. Man undgår således beskatning efter de skematiske regler.

Det kan være aktuelt i de situationer, hver medarbejderen for stillet en bil til rådighed for privat kørsel i en kortere periode eller til bestemte formål.

Det udspringer af, at et billeasingsfirma har overvejet en ny bilordning i forbindelse med evaluering af markedet for udlejning/leasing af biler til erhvervskunder. Ordningen forudsætter, at arbejdsgiveren ved løndrøftelserne med den enkelte medarbejder på forhånd afsætter et beløb til personalegoder, herunder til en bilordning.

Inden for en given beløbsramme kan medarbejderen vælge en bil, der dækker behovet for fri bil, der beskattes efter de almindelige regler. Hvis der herefter inden for den givne ramme fortsat er et beløb til rådighed, kan medarbejderen vælge yderligere ydelser hos leasingvirksomheden. Disse ydelser kan f. eks. være:

· Leje af bil i udlandet i en uge.

· Leje af en større bil, eksempelvis minibus til 8 personer i en uge til fx brug i ferien.

· Leje af en varevogn i en weekend.

Den endelige aftale om anvendelse af tillægsydelserne indgås mellem medarbejderen og billeasingfirmaet. Medarbejderen hæfter direkte over for leasingfirmaet for eventuelle afledte forpligtelser. Leasingfirmaet sender ultimo året en opgørelse over medarbejderens faktiske brug af tilkøbsmulighederne. Hvis medarbejderen ikke har anvendt alle, men kun enkelte eller ingen af de tilvalgte ydelser, refunderer leasingfirmaet arbejdsgiveren den overskydende a conto betaling.

Ligningsrådet havde afgjort, at anvendelsen af tilvalgte bilydelser er omfattet af reglerne for fri bil. Medarbejderen skulle derfor beskattes på almindelig vis, hvorefter beskatningen udgør mindst 1/12 af bilens værdi i fri handel. I den måned, hvor medarbejderen udnytter tilvalget, beskattes medarbejderen derfor af to biler til rådighed.

Ligningsrådets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som ændrede afgørelsen, idet tilvalg af ydelser i form af tidsmæssigt begrænset og formålsbestemt leje af anden bil ikke skal sidestilles med fri bil. Derimod må ordningen anses for at være arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter, hvorefter medarbejderen beskattes på grundlag af de faktiske udgifter.

Som konsekvens af afgørelsen kan det formentlig lade sig gøre at få stillet en bil til privat rådighed for en kortere periode – fx en uge – og nøjes med at blive beskattet af arbejdsgiverens faktiske udgift til bilen for den pågældende uge.

Efter ovennævnte koncept må det oven i købet muligt at optimere medarbejdernes skattemæssige situation ved at "tilrettelægge" leasingprisen af henholdsvis den bil, der beskattes efter de almindelige firmabilbeskatningsregler, og bilen der beskattes i forhold til arbejdsgiverens faktiske udgift. Det skyldes, at beskatningen af førstnævnte almindelig firmabil er uafhængig af arbejdsgiverens faktiske leasingydelse.