ErhvervsBladet er en knap 60 år gammel iværksætterhistorie, der tager endnu en drejning i morgen.
I morgen lander det nye ErhvervsBladet i din postkasse. Og for første gang også i bladkioskernes avisholdere. Formatet er nyt. Farven er ny. Indholdet er nyt. Kun læserne er de samme - små og mellemstore virksomheder. Men de har jo også forandret sig, og dermed er det tid for forandring for ErhvervsBladet.
For enhver god virksomhed arbejder hele tiden for at være i tæt kontakt med sine kunder. Hvad er der brug for? Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi bedst hjælpe din forretning - og dermed styrke vores egen? Det har været motoren på ErhvervsBladet helt fra begyndelsen.
Prøv det nye ErhvervsBladet gratis i fem uger!
Tilbage i 1961 spankulerer en målrettet Bertel Bernhard op og ned ad Vesterbrogade i København og snakker med indehaverne af butikker og de små værksteder, der stadig findes i gadebilledet. Kort tid forinden var selvsamme hr. Bernhard direktør for Dagens Nyheder - det tidligere Nationaltidende - Dansk Arbejdsgiverforenings blad til virksomhedsejere, der stærkt mod hr. Bernhards vilje er blevet lukket. Han er sikker på, at der er brug for et blad til virksomheder og forretningsdrivende. Og det er netop denne vished, han sætter på prøve over for de erhvervsdrivende på Vesterbro.
Bertel Bernhard havde ret i sine formodninger, og 16. april 1964 ramte det første ErhvervsBladet virksomhederne i København. En gang om måneden kunne de københavnske erhvervsdrivende møde hinanden og deres produkter i avisen, men behovet for kontakt virksomhederne imellem voksede hurtigt i omfang og ud over hovedstadens grænser. Snart mødtes virksomhederne i ErhvervsBladet på ugebasis.
Enestående i verden
Bertel Bernhard kan mærke, han har fat i noget rigtigt. I 1974 forandres dagbladenes vilkår radikalt med indførelsen af distributionsstøtten, og med et trylleslag er der sund forretning i ganske gratis at sende ErhvervsBladet ud til alle landets virksomheder. Hermed har han skabt en verdenssensation: Et gratis dagblad til virksomheder. Et sådant findes kun lignende i Sydafrika.
ErhvervsBladet dækker bredt. Små virksomheder og store virksomheder. Privatøkonomi, aktier, biler, både og rejser. Onde eller lettere nedladende tunger kalder avisen for »Mini-Børsen«, men det er nok ikke skudt helt forbi målet; særligt ikke i lyset af, at betalingsavisen til virksomhederne ved flere lejligheder forsøgte at købe »lillebror« - tornen i øjet, der ganske gratis tiltrak mange læsere og annoncører.
De erhvervsdrivendes daglige velkomsthilsen i postkassen vokser støt op gennem 80'erne og 90'erne. Hele tiden med Bertel Bernhard ved roret. Og som i enhver anden traditionsbunden ejerledet virksomhed står sønnen klar i kulissen til at overtage, når far giver ham lov.
Berlingske og Børsen
I starten af 90'erne vokser Ole Bernhards kendskab til avisproduktion ud over den middagsstue, hvor far Bertel har fortalt om sit arbejde. Sammen med sine to søstre - og lejlighedsvis også mor Bernhard - skifter han lidt rundt i familievirksomhedens afdelinger - hele tiden med støtte fra far, Bertel Bernhard, og dennes kyndige blik over sønnens skuldre.
Men Ole Bernhards tanker er andetsteds. Og var det ikke for farens ambitioner på hans vegne, satte han formentlig stadig sin havebrugsuddannelse i praktisk anvendelse og indrettede mondæne haver i villakvarterne nord for København.
I slutningen af 90'erne overtager Ole Bernhard formelt roret fra far Bertel, der afgår ved døden i september 2000. Og der går ikke lang tid, inden han indleder en salgsproces af farens hjerteblod. Med option på den resterende del af virksomheden lader han i 2001 Berlingske Tidende købe sig ind på ti procent af aktierne - Børsen bliver forbigået i tavshed. Hvad der er blevet sagt over julemiddagen det år, melder historien ikke noget om.
Helt tæt på smv'erne
Omkring samme tid kommer den ny chefredaktør Carsten Steno til avisen, og ErhvervsBladet målretter nu kommunikationen til de små og mellemstore virksomheder. Det skal være slut med at ligge i kølvandet på »storebror«. ErhvervsBladet vil have sin egen profil. Sin egen dags-orden.
Desværre er Bernhard-familien nu for alvor ved at klippe navlestrengen til virksomhedernes talerør. Og i en periode på godt to år, er der ingen penge til nye ideer, hvilket er temmelig uheldigt i en periode, hvor kampen om læserne på internettet for alvor er skudt i gang.
Det er først, da Berlingske udnytter optionen i 2003, at der igen er rum til forretningsudvikling. Men nu er det en kamp op ad bakke. ErhvervsBladets rene optur frem mod slutningen af 90'erne har fået et knæk.
I 2006 ryger portostøtten og blæser til kamp i et udtømmende slag om bevarelsen af ErhvervsBladet som gratisavis. Et slag, der til sidst bliver tabt.
Parallelt kæmper folkene bag ErhvervsBladet for at dække de behov, de til stadighed møder hos de små og mellemstore virksomheder: Inspiration, hjælp, vejledning. Nogen der står på deres side. Og selv om det er op ad bakke i perioder, bevarer de troen.
I sommer tog ErhvervsBladet - tro mod Bertel Bernhards ånd - igen en tur rundt og snakkede med læserne. Denne gang i hele landet. Og her står vi så i dag.
Med det (foreløbigt) sidste nummer af dagbladet ErhvervsBladet. Igen rykkere vi tættere på læserne. Men det kan du ved selvsyn se mere om i dit nye ErhvervsBladet i morgen.
