Digital tinglysning skulle gøre det nemt at handle ejendomme, men foreløbig er det kaos, der hersker. Adresser og matrikelnumre passer ikke altid sammen. Det hænder, at advokater og mægleres arbejde med at udfylde de mange skærmbilleder går tabt, og Tinglysningsretten i Hobro har i en periode måtte indføre natarbejde.

Det har alt sammen medvirket til at trække ejendomshandlerne ud til skade for købere og sælgere. Startproblemerne ved systemet er nu så store, at Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at staten bør udbetale erstatning.

- Min vurdering er, at det selvfølgelig nok skal blive til et godt system på sigt. Jeg er ikke så skuffet, som så mange andre. Når det er sagt, så er det fuldstændig utålelige tilstande, vi har i øjeblikket. Jeg synes, det er ved at være på tide, at det offentlige forholder sig til de personer og virksomheder, som har lidt et tab, siger Steen Winther-Petersen, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Han understreger, at tab som følge af problemer hos tinglysningen ikke er en sag mellem køber og sælger, men derimod en sag som ligger på statens bord.

- Det er statskassen, som må punge ud, siger Steen Winther-Petersen.

Typisk vil det være et rentetab, som sælger vil have erstattet, og en ekstra udgift til en bankgaranti, som køber vil have erstattet, når tinglysningen trækker ud.

Umiddelbart møder tanken om erstatning til de ramte ingen velvilje hos regeringen. Adspurgt, om det kan komme på tale, svarer justitsminister Brian Mikkelsen (K) i en mail:

- Om der er grundlag for at yde erstatning vil i første række afhænge af, om der foreligger et ansvarspådragende forhold med hensyn til Tinglysningsrettens organisation, arbejdets tilrettelæggelse eller dets udførelse. Jeg har ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om dette vil kunne være tilfældet.

Advokaterne, som ofte repræsenterer køber i en ejendomshandel, kan derimod godt følge ideen om erstatning, men tvivler på, at staten kommer til at betale en krone.

Lidt naivt

- Jeg har sympati for tankegangen, men jeg tror ikke, den er gangbar i praksis. Det er nok lidt naivt. Der er helt klart nogen, som har lidt et tab, men er det den ekstra tid, som advokater bruger på at skrive kladderne, eller er det et rentetab, eller er det fordi folk ikke vælger at bruge deres egen digitale signatur. Det kan være svært at finde et objektivt kriterium, og det skal også være muligt at føre de fornødne bevise, siger Henrik Høpner, formand for Danske Boligadvokater.

Han ser hellere, at Tinglysningsretten bruger sine kræfter på at få systemet til at fungere end på eventuelle erstatningssager. Efter de første måneder, hvor advokater og mæglere havde svært ved at få godkendt deres fuldmagter til at bruge systemet på køber og sælgers vegne, er det i dag selve systemet, der testes.

- Vi må konstatere, at systemopbygningen er mindre hensigtsmæssig, end vi troede. Når vi arbejder med systemet, fungerer det nogen lunde, men nogle af de funktioner, som vi ventede ville være der, er der reelt ikke eller fungerer ikke efter hensigten, siger Henrik Høpner, der dog stadig har tillid til, at problemerne bliver løst.