Lars Barkler, Lithium Balance, havde i 2008 en omsætning på 0,5 mio. kr. Til næste år håber han at runde 100 mio. kr.
Drømmen om et nyt dansk batterieventyr lever i bedste velgående i firmaet Lithium Balance i Ishøj, der blev etableret af en række private investorer. Det er en udviklingsvirksomhed, som har udviklet en batteripakke med et styresystem, der kan forlænge batteriers levetid i elbiler, scootere og på sigt også i værktøjer, maskiner og haveredskaber.
Indtil nu har virksomheden i de første to år - i 2007 og 2008 - haft en årsomsætning på 0,5 mio. kr. Men bare i løbet af de to første måneder af 2009 er omsætningen større end i hele virksomhedens levetid, og adm. direktør Lars Barkler forventer, at virksomheden runder ti mio. kr. i år.
- Vi forventer at nå en trecifret millionomsætning næste år eller i 2011. Vi mærker ingen finanskrise. Tværtimod boomer efterspørgslen. Vi ansætter folk, og vi har accelereret udviklingen af vores managementsystem inden for batterier til elbiler, siger Lars Barkler.
100 mio. kr. på tre år
Det er en vækst i omsætningen fra 0,5 mio. kr. til 100 mio. kr. på bare tre år. Virksomhedens styresystemer kan »afbalancere celler i lithiumbatterier« – hvilket ligger til grund for virksomhedens navn.
Hvis blot en celle i et batteri er forskellig fra de andre celler eller ikke virker optimalt, bliver batteriets kapacitet og levetid kraftigt nedsat.
Det er præcis her styresystemet fra Lithium Balance sætter ind. Inden batteriet genoplades sikrer styresystemet, at alle celler er ens, og dermed giver det en garanti for, at opladningen fungerer korrekt og dermed, at bilens hastighed og arbejdsradius er intakt.
- Når ejere af elbiler klager til bilproducenter over, at deres batteri ikke virker, er det egentlig forkert. Det er styringen af batteriernes celler, der ikke bliver optimeret. Køber du et batteri til 70.000 kr. til en elbil betyder det meget, om du kan køre 300 km på en opladning eller blot 200 km. Og det betyder meget, om batteriets levetid er fem år eller ti år. Derfor mener vi, at vi har den rigtige teknologi på det rigtige tidspunkt, siger Lars Barkler, der drømmer om et nyt dansk batterieventyr.
Dong medejer
I januar 2009 har Dong købt sig ind som medejer af virksomheden, og det sætter blot yderligere fart på udviklingen. At Dong har købt sig ind i Lithium Balance skal formentlig også ses i lyset af, at Dong sammen med Better Place er aktive i det danske elbilprojekt, der får premiere på Bornholm i 2011.
En anden funktion, som Lars Barkler fremhæver ved styresystemet, er den løbende kontrol af batteriet, når det er i drift. Det er nøjagtig som med en benzinmåler i en almindelig bil, der viser, hvor meget der er tilbage i tanken.
Tilsvarende findes en elmåler i en elbil. Og batteriet må ikke køres fladt. Derfor fortæller styresystemet bilisten, hvor mange kilometer, der er tilbage, før der skal tankes op. Hvis batteriet køres for langt ned, før det lades op, reducerer det genopladningsevnen. Dermed er denne funktion i styresystemet også med til at forlænge levetiden for batteriet.
Lithium Balance har i øjeblikket fem bilproducenter som kunder, og de er både med som rådgivere i designfasen, men også som ansvar-lige for produktionen.
Lithium Balance har outsourcet fremstillingen til BB Electronics i Horsens. Virksomheden har også produk- tion i Kina, Lars Barkler forventer, at når masseproduktionen går i gang, vil produktionen finde sted i Kina.
- I øjeblikket er alle vores bilkunder i en testfase. Derfor har vi outsourcet produktionen, så vi kan tilpasse os efterspørgslen, når den egent-lige produktion går i gang, og så koncentrere os om at være videnvirksomhed inden for udvikling og optimering af batteripakker og styresystemer, der kan integreres i kundernes produkter, siger Lars Barkler.
Også på erhvervbladet.dk
http://track.webgains.com/click.html?wgcampaignid=51659&wgprogramid=2054... " target="_self">Find et nyt lokale til dit firma her
Lej et overskydende lokale ud her
http://www.erhvervsbladet.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/misc/erhvervspladse... " target="_self">Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.
