LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Discount-fitness oplever voldsom vækst

Landets største fitnesskæde, Fitness World, har trods finanskrisen formået ekspandere betydeligt i løbet af det sidste år.

Men konkurrenterne i fitnessbranchen bløder er landets førende kæde, Fitness World, i fin form og har fortsat travlt med at ekspandere.

Omsætningen fra det endnu ikke offentliggjorte regnskab for oktober 2008 til september 2009 viser således en omsætning på 313 millioner kroner og et resultat før skat på 32 millioner kroner.

Det betyder, at den privatejede kæde er vokset med mere end 50 procent i volumen på et år samtidig med, at bundlinjen lander på samme niveau som året før, da en stor del af overskuddet er blevet brugt til at finansiere kædens markante vækst.

Ved regnskabets afslutning havde kæden 46 centre, men siden da har Fitness World åbnet 11 nye, så man nu er repræsenteret på 57 adresser rundt omkring i Danmark.

Den kraftige ekspansion de senere måneder betyder, at direktør og medejer Per Lyngbak Nielsen nu forventer, at landets førende fitnesskæde allerede i løbet af de næste ni måneder vil runde 200.000 nye medlemmer og en omsætning på 400 millioner kroner.

- Vi har et helt klart ønske om at vokse, og den strategi holder vi fast i. Men vi skal fastholde fokus på en kontrolleret vækst, så vi kan opretholde vores bundlinje. I disse krisetider gør vi en dyd ud af at ekspandere uden bankens hjælp, og vores mål er altid at kunne finansiere nye centre ud af den daglige drift, siger direktør Per Lyngbak Nielsen.

Ikke skræmte

De senere år har Fitness World blandt andet opslugt de to mindre konkurrenter Sportsclub og islandsk-ejede Equinox, hvilket betyder at kæden nu suverænt er landets største og for længst har overhalet konkurrenten fitness dk i kapløbet om at blive landets største fitnesskæde.

I skrivende stund arbejder Fitness World med konkrete planer om en række nye centre, for ifølge Per Lyngbak Nielsen, der har en fortid som direktør hos teleselskabet Debitel, er man i Fitness World stærkt opsat på at fastholde sin fører position.

- Internt taler vi om, at vi har fået den gule førertrøje. Men den skal fastholdes, og det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage. Vi har hele tiden kig på nye lokationer, men vi udvider ikke for enhver pris. Beliggenhed er altafgørende for os, og vi lader os ikke skræmme af, at der ligger en Sats eller en fitness. dk lige ved siden af, siger Per Lyngbak Nielsen.

Lavpris i høj kvalitet

Ud over direktøren er rigmanden Henrik Rossing hovedaktionær i Fitness World, der blev landskendt for som de første at stryge branchens hårde abonnementsvilkår, hvor man typisk tvang kunderne til at binde sig for et helt år, når de meldte sig ind.

Det har vendt markedet herhjemme fuldstændig på hovedet og givet store kæder som Sats og fitness.dk store problemer, mens danserken for alvor har taget Fitness Worlds billige priser til sig.

De lave priser har givet Fitness World et prædikat som lavpris, hvilket Per Lyngbak Nielsen dog har en smule svært ved at genkende.

- Vi appellerer til den fornuftige dansker, der gerne vil dyrke motion, men som ikke har lyst til at betale formuer for det. Men vores centre er fuldt på højde med konkurrenternes. Når vi overtager et center fra en konkurrent oplever vi faktisk tit, at vi er nødt til at bruge et par millioner for at få centret op på vores standard, siger han.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier