LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix


Det bliver en kritisk vinter for skirejser

De store skirejsebureauer går den forestående vinter i møde med dårlige resultater fra forrige sæson.

Den kommende vintersæson bliver afgørende for flere af de store danske skirejse-arrangører, der til sammen omsætter for cirka 400 millioner kroner.

Selv om de 600.000 danskere, der årligt rejser på skiferie, stadig vil ud at mærke sneen under brædderne, tøver de med at bestille rejser - formentlig i forventning om at få dem billigere. Hos Danski er salget 4-6 procent under sidste år og hos Nortlander søger flere kunder ifølge adm. direktør Michael Jensen over mod de billigere kør-selv-ferier

Svenskerne svigter

Sæsonen 08/09 har været dårlig for blandt andet Højmark Rejser og Nortlander, der begge har tabt store beløb på at arrangere skirejser på det svenske marked.

Den lave svenske kronekurs og svigtende salg til svenskere i kølvandet på finanskrisen har skabt et direkte underskud i Højmark på over fem millioner kroner, og selskabet overlever kun takket være kapitaltilførsel fra moderselskabet.

Nortlanders 08/09- overskud faldt til kun 0,8 millioner kroner mod 3,8 millioner kroner året før - også på grund af tab på det svenske marked.

- Vi fik ikke valutasikret os i tide, men den fejl begår vi ikke i år, siger adm. direktør Michael Jensen.

Det tredje store ski-rejsebureau, Dan-Ski i Randers, skal først indsende sit årsregnskab for 08/09 om nogle måneder. Selskabets salgsdirektør Anders Højlund oplyser, at Danski har tilpasset sit udbud af rejser og reduceret antallet af hoteller, som bureauet markedsfører.

Han tilføjer, at der er kommet lidt mere gang i salget af skiferier i de seneste uger, men det halter stadig efter i fjor. I de senere år har danskerne i stigende grad taget på korte skirejser. Dvs. forlængede weekender eller onsdag til søndagsferier - ofte som årets skiferie nr. to. Den tendens forsætter ifølge Anders Højlund stadig trods finanskrisen.

Nok at stå imod med

En tredje stor rejsearrangør, Rejsecenter Norge, har forbedret sit resultat i 08/09 til 0,7 millioner kroner efter et underskud i fjor. Det har ikke været muligt at få kontakt med selskabets direktør,Charlotte Rasmussen, men ifølge årsberetningen overvejer selskabet at outsource visse rejseaktiviteter for at forbedre resultatet.

Direktør Ole Egedal fra Danske Brancheanalyser, der har analyseret rejsebranchen indgående, peger på, at sæsonerne 05/06 , 06/07, 07/08 har været rigtig gode for de fleste rejsebureauer. I gennemsnit har de haft i 07/08 haft en overskudsgrad på 1,8 procent - dvs et driftsoverskud på 1,8 procent af omsætningen, hvilket er ret højt i servicebranchen. De bør derfor som udgangspunkt have konsolideret sig til at imødegå en krisevinter

Men som regnskaberne fra især Højmark og i mindre grad Nortlander viser, så skal der ikke ret meget til for at vende store overskud til underskud hos arrangørerne af vinterrejser.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier