Midt i hjertet af Frederiksberg bag den larmende Åboulevarden har Claus Meyer sin egen lille madoase. Selv om den sene danske vinter har været hård ved haven, klukker hønsede lystigt ude bag kokkens hvide hus, og inden for bugner bogreolen af alt fra gamle, gulnede madbøger til de nyeste, farverige værker om molekylær gastronomi. Og mad har altid fyldt og fylder stadig en stor del af den 43-årige Claus Meyers liv.

Interessen begyndte så småt at spire, da han som syvårig fik et job hos den lokale bager i Sundby på Lolland, hvor lønnen lige var nok til en pose slik i weekenden.

Det var dog først, da den dengang 19 år gamle lollænder tog et år til Gascogne i den solbeskinnede sydvestlige del af Frankrig tæt ved Atlanterhavet, at interessen for gastronomi for alvor fik lov at folde sig ud.

Pludselig fremstod de 19 år, hvor han levede i Danmark, som et gastronomisk mørke, og han blev overbevist om, at det var inden for gastronomien, hans fremtid lå.

Men i stedet for at søge ind på kokkeskolen tog Claus Meyer en uddannelse som cand. merc. på Handelshøjskolen i København med speciale i iværksætteri. Han mente nemlig, at der var for stor risiko ved kun at have en kokkeuddannelse.

Fokuseret markedsføring

Claus Meyer blev derfor dybt overrasket, da DR i 1991 ringede for at høre, om han ville komme til prøve sammen med 19 andre kokke til jobbet som stationens tv-kok.

- Jeg havde godt nok forpagtet Handelshøjskolens kantine et stykke tid og havde skrevet lidt om mad. Men det kom fuldstændig bag på mig, at de gerne ville hyre mig. Set i bakspejlet skyldtes det nok, at jeg tænkte langt mere over formidling end mange af de kokke, der deltog, reflekterer Claus Meyer, mens han nøjsomt piller en appelsin.

Tv-skærmen gjorde pludseligt knægten fra Lolland til et kendt ansigt, hvilket han i sin senere karriere har været meget bevidst om at udnytte.

For ham er det nemlig meget vigtigt at være meget forsigtig med i hvor høj grad, han bruger sit eget ansigt til at markedsføre sine virksomheder.

- Det handler om at dosere meget nøje. Hvis jeg overeksponerer mig selv, bliver det dybt utroværdigt, og jeg vil heller aldrig klistre mit navn på et firma blot for at redde det. Produktet skal være godt i sig selv, fastslår Claus Meyer, der i alt beskæftiger over 250 medarbejdere og i 2006 havde omsætning på 217 mio. kr. og et samlet resultat på 7,7 mio. kr. i de syv firmaer, som han ejer eller er partner i.

Mærket af faderens konkurs

Det største af dem er Meyer og Tingstrøm Personalerestauranter, der driver 36 kantiner for en række virksomheder, herunder PFA og KPMG.

Fælles for alle den tidligere tv-koks firmaer er, at de er stiftet med yderst minimale kapitalindskud. Han aldrig taget lån i huset og har udelukkende haft beskedne kassekreditter, da gældssporene fra hans egen far skræmmer.

Faderen Leif Meyer Nielsens virksomhed, der producerede værktøj, gik nemlig konkurs, da Claus Meyer var barn. Og det gjorde et stort indtryk på ham. Alligevel har han aldrig været bange for at prøve grænser af med alt fra gourmetrestauranten noma til frugtplantagen Lilleø.

Den grundlæggende filosofi bag alle hans firmaer er dog, at der er direktører ansat, som kan tage sig af den daglige drift, og lade Claus Meyer stå for den mere langsigtede idéudvikling.

- Jeg er bevidst om at vise andre tillid og samarbejde, for jeg er udmærket godt klar over, hvad jeg ikke er god til. Derfor har jeg ingen problemer med at lade andre lede mine virksomheder, og det har jeg haft stort set gode erfaringer med, siger Claus Meyer og fremhæver, at det dog er gået rigtig galt én gang.

Det var, da han forpagtede kunstmuseet Arkens kantine, der ikke kunne løbe rundt og endte med at give direktør Meyer et personligt tab på 700.000 kr.

Alligevel var den store forretningsmæssige nedtur langt fra den værste oplevelse i den sportsinteresserede iværksætters liv. Det var nemlig, da barndomsklubben Lolland Falster Alliancen i overtiden smed en 3-2 sejr over Lyngby væk og måtte rykke ned i anden division.