Hun holder pause i sin speed-snak. Adm. direktør for The Bagel Co., Birthe Thygesen, har glemt kronologien i sit eget firmas historie, og da det går op for hende, ler hun højt.

Hun har svedt ud i hvilken rækkefølge, hun åbnede sine 11 bagelforretninger i København, fordi hun har haft så travlt i det seneste årti.

»Jeg tror, det var H. C. Ørstedsvej før Østerbro. Ja… og så, gud, der er også den i Vedbæk,« griner den 46-årige kvinde højt om sin forretning med at importere og sælge den runde bolle med hul i midten, der fyldes med cream cheese og masser af grønt og pålæg.

»Jeg har jo travlt med at kigge efter, hvor den næste forretning skal ligge, frem for hvor de eksisterende ligger,« forklarer hun.

Speditør med drømme

Birthes business begyndte i 1997, hvor hun i sit job som fragtchef i luftfartsbranchen jævnligt besøgte USA. Hun faldt for New York og særligt for den lille sandwich af jødisk oprindelse, som man kunne købe på ethvert gadehjørne:

»Jeg var sådan et fæhoved, at jeg begyndte at fylde kufferten med dem, når jeg rejste hjem – for alternativet herhjemme dengang var de der rundstykker fra Hatting.«

Birthes mand, israelske Barak Volovik, der i dag står for virksomhedens indkøb, bakkede op om Birthes lyst til at blive selvstændig, og springet ud erhvervslivet kom ikke så uventet.

»Som speditør ligger det i kortene at blive selvstændig – man tænker hele tiden om de markeder, man kommer i kontakt med, at ’her kunne jeg slå til, nej, her og her’,« husker hun.

I 1997 åbnede Birthe Thygesen den første forretning i Gothersgade som et show- room, hvor hun solgte de bagels, som hun importerede fra en britisk bagelproducent.

Forretningen skulle kun præsentere københavnerne for bagelen, og Birthe havde ikke andre ambitioner end at være grossistsælger til hoteller og sandwichbarer.

Men Birthe opdagede, at der var forretning i at være mere end et mellemled, og hun åbnede med et lån i banken sin egen sandwichbar i showroomets lokaler. Samtidig sagde hun sit job som fragtchef op.

Den danske bagel

I kvarteret omkring Gothersgade mødte hun i sin kunde-skare smarte reklamemænd og fotomodeller, der begejstrede genkendte den trendy bolle fra New York og udlandet – men her stødte hun også på den menige danskers tvivl:

»Alle sagde ’hmm, det er nyt', og 'hmm, skal der smøres ost på?’ med danskernes typiske skepsis. Danskerne er til sovs og kartofler, og der er ingen, der vil være den første til at gøre noget nyt.«

Dette marked skulle Birthe kante sig ind på, mens hendes venner og bekendte gav hendes forretning en estimeret levetid på tre måneder:

»Jeg havde faktisk ingen strategi eller konkrete planer. Jeg tog til New York og kopierede deres fremgangsmåde, men den skulle jo tilpasses danskerne.«

Det betød flere grønt- sager og mere fuldkorn, og her opdagede Birthe et lukket, dansk marked, hvor nogle få, stærke grossistkonkurrenter stod for alle indkøb til Danmarks forretninger – og derfor besluttede hun at importere alt selv, så håndplukket kvalitet kunne blive kernen i bagelfirmaet.

Nøglen til succes er nemlig vedholdenhed og høj kvalitet, mener Birthe, der har en imponerende erfaring med fremgang: ni af de 11 bagelforretninger har haft break-even inden for de første to måneder. Og med tanke på netop tilpasningen lancerede Birthe for to år siden fuldkornfiberbagelen, The Food Doctor, som kunne imødekomme den danske helsebølge, hvor hvidt brød er blevet et skældsord.

Elsker konkurrence

»Vi får vores kylling fra Belgien; vores jalapeños fra den tørre del af Mexico, hvor de er sprødest; vores pickles kommer fra Israel og så videre,« forklarer Birthe og langer i den forbindelse ud efter den danske konkurrenceforskrækkelse: »Alle råvarer skal altså være af højeste kvalitet, for på den måde står vi stærkest. Jeg møder ofte venner, der siger ’Birthe, jeg har fundet den perfekte plads til din næste forretning – der er ingen andre madsteder i området’. Men det er helt forkert, tænker jeg, lad os da placere os midt i konkurrencen, lad os holde hinanden oppe på kvaliteten i stedet. Kunderne kan ikke spise det samme hver dag alligevel, så hvis alle har topkvalitet, så gør det ikke noget, at der er konkurrence. Tværtimod,« siger Birthe Thygesen.

Et anderledes forbillede

Da Birthe Thygesen åbnede den første forretning fødte hun samtidig sit første barn, Emily, der i dag er ti år. I 2002 fik Birthe og Barak Laura.

»Jeg har altid tænkt, at livet var slut, når man fik børn. Men jeg har jo opdaget, at man kan organisere sig ud af alt – især med vores au-pair, som vi ikke kunne klare hverdagen uden,« forklarer hun. Hun mærker dog stadig, hvordan hun bliver set ned på af jævnaldrende kvinder, der i højere grad ofrer egen karriere for at følge deres børn tæt.

»Men jeg går aldrig i dialog med dem – i stedet tænker jeg, at mine børn har en mor, der er travl, men glad, og det er måske også en måde at være forbillede på,« funderer hun.

Men hvor Birthe Thygesens historie kan virke som succes med succes på, så afviser hun blankt, at alt er gået så glat med forretningen, som det ser ud til:

»Jeg sætter mig sjældent ned og tænker på de områder, hvor det kører strygende, for jeg sidder altid begravet i småfejl. Jeg ville godt være tættere på livet i butikkerne, hvor jeg lige nu nok virker som en fjern figur for de ansatte. Vi er underbemandede, og jeg er ikke oppe på 15 forretninger endnu, som jeg gerne ville være. Vores serviceniveau ville jeg også gerne gøre en større indsats for at højne,« siger Birthe, der også mener, at forretningen i fremtiden skal have et brush-up på markedsføringen.

»Det må komme en dag,« siger hun optimistisk, mens hun ud over at komme op på 15-20 forretninger i København gerne vil føje nogle franchisebutikker i provinsen til firmaet og måske udvide til udlandet.

Hun tøver med at kalde forretningen en ubetinget succes, men indrømmer, at forretningen mest er bagud i forhold til hendes egne forventninger – ikke i forhold til objektive succeskriterier.

The Bagel Co. øger omsætningen hvert år, og hvert år kommer der også en ny forretning til.

Og selv om Birthe Thygesen måske har glemt kronologien i sit firmas historie og ikke kan komme antallet af ansatte nærmere end, at det er »flere end 50«, så har hun ikke glemt sit eget privilegium:

»Mit arbejde er min fest. Når jeg holder ferie, så slukker jeg aldrig telefonen: ring da til mig, for jeg synes, min forretning er den sjoveste beskæftigelse!«