Finanskrisen har gjort ondt på de danske banker. Rigtigt ondt. Foreløbig har de største, danske banker blødt 105 milliarder kroner fra 2008 og frem til i dag, og ifølge eksperter og bankerne selv stopper det ikke her.

Tabet på 105 milliarder kroner er i sig selv et stort tal. Det svarer til fem Storebæltsbroer. Det er imidlertid også et stort tal sammenlignet med den seneste bankkrise i begyndelsen af 1990erne.

Her tabte danske banker i gennemsnit 1,5 procent af den samlede balance i årene fra 1990 til og med 1993. I 2008 og 2009 var de tilsvarende tal 0,73 procent og 1,57 procent.

Bankhistoriker og professor på Copenhagen Business School Per H. Hansen kalder tabene for store, men ikke helt så store som i 1990erne og slet ikke så store, som under krisen i 1920erne.

Det er dog ikke bankernes fortjeneste, at de indtil nu »kun« har tabt 105 milliarder kroner:

»Vi har kun set det realiserede tab. Det reelle tab havde været meget større, hvis det ikke havde været for statens hjælpepakker,« siger Per H. Hansen.

Under den danske bankkrise i 1920erne tabte sektoren hele seks procent af balancen et af årene:

»Vi havde sandsynligvis ramt dette niveau, hvis ikke staten havde grebet ind,« siger professoren.

Per H. Hansen kalder derfor dette årtis krise for meget alvorlig, men siger, at vi skal være glade for, at politikerne bremsede krisen, før den løb løbsk. Regningen er ikke betalt

Hans kollega på Copenhagen Business School, professor Finn Østrup, frygter, at bankernes tab langtfra er overstået endnu:

Stor regning

»Bankerne skal betale en stor regning, når de begynder at realisere tabene på de mange investeringer i fast ejendom - især erhvervsejendomme - de har fået ind på bøgerne,« siger Finn Østrup.

De private husholdninger kommer bankerne også til at slå sig på i fremtiden. Mange holder skindet på næsen i øjeblikket på grund af den historisk lave rente. Men den bliver ikke ved med at være så lav, og så begynder tabene igen at rulle ind på bankernes bøger:

»Lige nu er det nemt at servicere ens gæld på grund af den lave rente. Det ændrer sig, når renten stiger. Det vil gå hårdt ud over de boligejere, landmænd og små- og mellemstore virksomheder, som kun lige har råd til at betale regningerne nu, og en del af regningen ryger videre til bankerne,« siger Finn Østrup.

Bankerne erkender, at tabene vil være en del af hverdagen et stykke tid endnu:

»Bankerne vil fortsætte med at have tab et par år endnu, men det værste er overstået,« siger Niels Stenbæk, kontorchef i Finansrådet.

Det er en optimisme, som professor Finn Østrup tvivler på, at kontorchefen har ret meget at have i:

»Det er rigtigt, at der har været en positiv udvikling de seneste kvartaler. Men jeg frygter, der kun er tale om en pause. Sandsynligheden for en ny nedtur eller en slags japansk syge med en langvarig halvdårlig konjunkturudvikling er desværre stor,« siger Finn Østrup.

Bankerne er kede af, at det har været nødvendigt at hensætte 105 milliarder kroner til tab, men der er en forklaring på det gigantiske beløb:

»Der er ingen tvivl om, at danske banker har haft store hensættelser. Men det kan forklares ved, at den samfundsøkonomiske vækst herhjemme hurtigere blev negativ. Samtidig var økonomien overophedet op til krisen, og det ramte bankerne ekstra hårdt,« siger Niels Stenbæk, kontorchef i Finansrådet.

Bankerne betaler selv

Han minder om, at bankerne selv betaler for Bankpakke 1:

»Man skal huske, at en del af bankernes tab er udgifterne til Bankpakke 1. Den har indtil nu kostet 22 milliarder kroner,« siger Niels Stenbæk. Større tab uden garantier

Det er et udsagn, som professor Per H. Hansen ikke bryder sig så meget om:

»Det kan godt være, at der har været noget egenbetaling, men hvis bankerne ikke havde fået statens garanti, var det gået meget værre. Så var tabene blevet meget større,« siger Per H. Hansen.

Danske Bank er ubetinget den bank, som har tabt flest penge herhjemme. 42 mil­liarder kr. er det blevet til indtil nu, og når banken i morgen fremlægger halvårsregnskab, er det ifølge analytikerne igen tabene, som er i fokus.

De regner med, at banken hensætter yderligere 3,9 milliarder kroner i andet kvartal 2010.

At Danske Bank er den absolutte topscorer på tabsbarometeret er helt naturligt, da banken sidder tungt på omkring en tredjedel af markedet. En stor del af tabene ligger i bankens to irske banker, som ordførende direktør Peter Straarup senere har erkendt blev købt dyrt på et uheldigt tidspunkt.

Nummer to på tabslisten er den krakkede Roskilde Bank. Det er tab, som skatteyderne kommer til at betale. På tredjepladsen kommer Nordea, der ellers har sejlet støt gennem de oprørte finansfarvande.