Der er store vækstmuligheder i den danske rumfartsindustri, men Danmark er langt dårligere til at udnytte potentialet end vores nordiske nabolande, Norge og Sverige.

Det skyldes dels, at Danmark ikke bidrager tilstrækkeligt til det europæiske rumfartsprogram, ESA, dels, at der ikke findes en dansk industripolitik på feltet.

Det vurderer både Dansk Rumfartskonsortium, som består af erhvervsorganisationer og forskningsinstitutioner på feltet og en klynge af i alt godt 20 virksomheder inden for rumfartsindustri.

Og de beklager udviklingen, fordi undersøgelser fra Norge og Sverige viser, at hver krone investeret i virksomheder inden for rumfartsteknologi kommer igen 4-5 gange i form af kontrakter, omsætning og arbejdspladser.

Samtidig mener flere af aktørerne i rumfartsindustrien, at den manglende danske indsats på feltet skyldes, at forskningen forvaltes i Videnskabsministeriet, mens erhvervspolitikken forvaltes i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

»Skal vi have udviklet den danske rumfartsindustri, er det vigtigt med en politik, der prioriterer forsknings -og udviklingsindsatsen i forhold til de midler, der er at hente i ESA»s programmer, samt at det danske ESA-bidrag øges, så det matcher potentialet i den danske rumindustri,« siger Flemming Hansen, sekretær for Dansk Rumfartskonsortium.

Han bakkes op af adm. direktør Bent Christensen fra Århusfirmaet, Innoware, der er et af rumindustriklyngens godt 20 medlemmer.

»Vi har store muligheder for at udvikle instrumenter til de europæiske rumfartsprogrammer. Men det kræver dels, at vi yder mere til ESA, dels vi har en industripolitik, der prioriterer, hvilke programmer vi samarbejder med ESA om. Ligesom Norge og Sverige skal vi selv gå ind og prioritere indsatsen i forhold til ESA,« siger Bent Christensen.

Større bidrag

Sidste år betalte Danmark i alt 185 mio. kr. i medlemsbidrag til ESA, hvilket svarer til 0,9 pct. af ESA-medlemslandenes totale bidrag. Men målt i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt burde det danske ESA-bidrag relativt set være på 1,77 pct. af det samlede budget, tilføjer Flemming Hansen.

Det ville betyde et yderligere bidrag fra Danmark på godt 140 mio.kr. årligt, som ville kunne kanaliseres tilbage til Danmark i form af særlige projekter koordineret via en særlig dansk rumfartspolitik.

Sander tøver

Spørgsmålet om et øget dansk bidrag til ESA var senest oppe at vende ved en konference i efteråret.

Videnskabsminister Helge Sander mener ikke, at ESA skal have flere penge fra Danmark, men han vil gerne indstille, at forskning og udvikling inden for rumfartsteknologi til overvågning af klimaændringerne vil få en høj prioritet, når milliarderne til forskning og udvikling i den såkaldte globaliseringspulje skal fordeles efter sommerferien.

»Vi oplever, at Videnskabsministeriet har en meget forskningspolitisk tilgang til emnet. Men vi finder, at der er for behov for en erhvervspolitisk satsning. At få det gennemført i et samvirke mellem to ministerier synes ikke at være specielt let,« siger Flemming Hansen.