LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix


Dansk ø er global klimaduks

Dansk ø har fanget verdenspressens interesse. Hvert år valfarter 5000 mere eller mindre betydningsfulde mennesker til øen udelukkende for at høste gode klimaerfaringer.

Alle vil høre om Samsøs erfaringer som »Danmarks Vedvarende Energi Ø«.

Mere end 5.000 politikere, ambassadører, embedsfolk, journalister, forskere, skoleklasser og privatpersoner fra ind- og udland, besøger årligt Energiakademiet på Samsø.

Når de forlader Samsø, er de blevet klogere på den miljømæssige betydning af vindmøller, halmvarmeværker, solvarmeanlæg, varmepumper, træpillefyr, rapstraktorer og andre vedvarende energikilder, som øen er rig på.

De seneste ti år har de 4.100 indbyggere gjort en særlig indsats for at blive selvforsynende med energi. Og det er lykkedes takket være blandt andet opstilling af 11 vindmøller på land, ti havmøller og fire halmvarmeværker.

God historie

En del af beboerne er medejere af vindmøllerne og halmvarmeværkerne. Et lille samfund, der står sammen om at producere deres egen el og varme, er ganske enkelt en god historie og gør Samsø kendt vidt og bredt.

New York Times har været her tre gange. BBC, MTV og journalister fra europæiske aviser og magasiner har også slået et smut forbi den grønne ø, der kan bryste sig af at være CO2-neutral.

Informationsmedarbejder Jesper Kjems, Energiakademiet, fortæller journalisterne, at øboerne står sammen om det grønne. Der har været holdt mange møder og drukket meget kaffe, siden øen i 1997 blev udnævnt til »Danmarks Vedvarende Energi Ø«. Deltagelsen har været stor, og opbakningen til den professionelle energiplan suveræn.

Der er investeret omkring 420 mio. kr., hvoraf 60 mio. kr. er fra Staten. De 360 mio. kr. kommer altså fra lokale lommer. Det hører med i billedet, at kommunen har investeret 125 mio. kr. og ejer fem af havmøllerne.

Hjælper kommuner

Energiakademiet har ti medarbejdere, som samler den viden, Samsø har fået fra arbejdet med de vedvarende energikilder. Akademiet tilbyder beregningskurser i energiplaner og hjælper kommuner med at lave energiberegninger ved investering i vindmøller, biobrændsel og andre vedvarende energikilder. 15 jyske kommuner har i foråret deltaget i beregningskurser, fortæller Jesper Kjems.

- Vi hyres også til at vise politikere, firmaer, organisationer og journalister rundt til de forskellige anlæg på øen. Her op til klimatopmødet har vi hver uge besøg af udenlandske journalister, som Udenrigsministeriet sender herover, siger Jesper Kjems. Han har selv nøglerne til en af vindmøllerne.

Vind og halm på Samsø

Samsø blev i 1997 udvalgt af Energistyrelsen som »Danmarks Vedvarende Energi Ø«.

Øens 11 landvindmøller og ti havmøller producerer mere el, end beboerne bruger. Øen er CO2-neutral og nettoeksportør af energi.

Et elkabel forbinder Samsø med Jylland, så øen kan »eksportere« overproduktion af el og »importere« el på vindstille dage.

Øens fire fjernvarmeværker producerer ved brug af halm, flis og solvarme 65 procent af varmeforbruget. Varmepumper, træpillefyr, brændeovne, solfangere og andre grønne anlæg hos private dækker andre ti procent af varmeforbruget.

De resterende 25 procent af varmeforbruget dækkes af privates oliefyr. Men da vindmøllerne producerer mere el end forbruget, er der balance i tingene, og Samsø er erklæret selvforsynende med energi.

Sidste år stod Udenrigsministeriet bag 42 ambassadørers besøg på Samsø. I foråret besøgte 20 japanske politikere Energiakademiet.

Danske og udenlandske forskere kan forske i konkrete energiprojekter fra Energiakademiet.


Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier