Vestjyske Cocio skal lave iskaffe for den amerikanske kaffekæde Starbucks.
Cocios fabrik og Arla's mejeri i Esbjerg skal lave iskaffe-produkter til hele Europa, skriver flere medier. Arla, der ejer Cocio, har nemlig indgået en aftale med den store amerikanske virksomhed Starbucks om, at al produktion af iskaffe-produkter til Europa skal laves på virksomhederne i Esbjerg.
Esbjerg Mejeri beskæftiger i dag 175 medarbejdere og på Cocio har - alt efter sæson - mellem 60 og 70 ansatte.