Det skæpper godt i kassen hos landets ti rigeste ejerledere.
Selvom man er blandt landets mest velhavende mennesker, kan man sagtens stadig arbejde på fuldt tryk.
Det viser opgørelsen over landets ti rigeste ejerledere, hvilket vil sige virksomhedsejere, der enten er administrerende direktør eller bestyrelsesformand i deres egen virksomhed.
Danmarks absolut rigeste mand, Mærsk Mc-Kinney Møller, har på papiret overladt roret til andre og er derfor ikke med på listen over de rigeste ejerledere. Men i virksomheder som Velux, Bestseller, Danfoss og Færch Holding er det fortsat ejeren, eller i flere tilfælde ejerne, der styrer forretningen.
De 10 ejerleder fylder desuden godt på listen over landets rigeste, som Berlingske Nyhedsmagasin offentliggjorde for nylig, hvor de alle er blandt de tyve rigeste i Danmark.
De samlede 10 formuer udgør et svimlende beløb på 143 milliarder kroner, der dog er et mindre fald i forhold til sidste år – hvor de samlede familieformuer lå på 156 milliarder kroner.
Formuedykket kan dog kun tilskrives svind i en enkel families pengekasse. Det er familien Kann-Rasmussen, der står i spidsen for Velux, som er blevet hårdt ramt af de mindre gunstige tider for byggeriet.
Danmarks rigeste ejerleder
Danmarks rigeste ejerleder finder vi i Brande, hvor familien Holch Povlsen har skabt sig en formue på at sælge populære tøjmærker som Vero Moda, Jack & Jones, Selected, Vila og ONLY.
Bestseller blev til i 1975, da grundlæggeren Troels Holch Povlsen overtog en tøjforretning i Ringkøbing fra sin onkel. Bestseller-koncernen har i dag over 13.000 medarbejdere.
Her er landets rigeste ejerledere
