LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix

Danmark går glip af milliardmarked i Kina

Danske virksomheder er stort set totalt fraværende i den meste lovende del af Kina. Dermed risikerer Danmark at tabe et kæmpe marked med 200 mio. forbrugere på gulvet.

CHONGQING: Mens danske virksomheder begræder tabte eksportordrer på klassiske markeder som USA og England, er selvsamme virksomheder godt på vej til aldrig at få så meget som en fod indenfor på et af verdens mest ekspanderende markeder, det vestlige Kina.

Med økonomiske vækstrater under finanskrisen på op mod 15 procent er det vestlige Kina i dag et af de eneste steder i verden, hvor de økonomiske hjul kører i højeste gear.

Alligevel har kun ét dansk selskab, Carlsberg, valgt for alvor at investere i området, der med 200 mio. indbyggere er et marked på størrelse med Tyskland, England og Frankrig tilsammen.

- Det er et af Kinas helt store vækstområder, og mens der i Shanghai og Beijing er en benhård kamp om at vinde markedsandele, er konkurrencen her langt mindre. Men det er meget, meget få danske virksomheder, der har investeret herude, siger Hans Halskov, dansk konsul i Chongqing, en metropol i det vestlige Kina med op mod 32 millioner indbyggere.

I 2008 blev der investeret 14 mia. kroner udenlandsk kapital i Chongqing-området, mens tallet i 2009 steg til 20 mia. kroner. I 2010 forventes tallet at nå op mod 30 mia. kroner. Det vil svare til cirka 10 procent af de samlede udenlandske investeringer i Kina.

Kort tid at løbe på

Den kinesiske regering besluttede i 2000 at opprioritere indsatsen for at øge velstand og rigdom i Kinas mere vestlige regioner under titlen »Development of the West«. En ny analyse fra Deutsche Bank konkluderer da også, at »Høj vækst flytter fra kysten til de indre kinesiske provinser«.

Det er særligt selskaber fra lande som Italien, Tyskland, USA og Taiwan, der har fået øjnene op for udviklingen i det vestlige Kina. Danske investeringer er stort set ikke eksisterende i området:

- Vi kan se, at selskaber som HP, Fiat, Ford og Pepsi er meget aktive, og vinder store markedsandele i disse år, fordi de placerer investeringer herude. Så danske selskaber har meget lidt tid at løbe på, før de gode muligheder her i området er taget, lyder det fra Hans Halskov.

Ordentlig mundfuld

Hos Dansk Industri forklarer man de danske virksomheders fravær i det østlige Kina med markedsmodenhed:

- Første bølge af etableringer i Kina handlede som udgangspunkt om sourcing og derfor var det mest naturligt for virksomhederne at placere sig tæt på shippingmuligheder i det østlige og sydlige Kina. Derudover er der stadig langt større potentielle kundegrupper øst på. Men til gengæld er konkurrencen også hårdere der, siger Nis Høyrup, Kina-ekspert hos Dansk Industri.

Han mener dog, at de danske selskaber bør blive bedre til at inddrage Vestkina i deres overvejelser.

- Det er altid en fare for at komme for sent, men omvendt kan man også komme for tidligt. Pointen er, at Kina - og i særdeleshed Vestkina - er en ordentlig mundfuld for en lille eller mellemstor dansk virksomhed, og der er derfor god grund til at gøre sit hjemmearbejde grundigt. Vestkina kan bestemt være en spændende mulighed, men det afhænger fortsat af den enkelte virksomheds strategi for det kinesiske marked.

Der er cirka 300 danske virksomheder med investeringer på det kinesiske marked. Danmarks eksport af varer til udlandet faldt i 2009 med 117 mia. kroner eller 21 procent i forhold til året før. Eksporten af varer til Kina udgjorde i 2009 11,5 milliarder kroner.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier