Selv om både eksport, forbrug og investeringer faldt på dramatisk vis sidste år, så er det lykkedes for Danmark at bevare en 13. plads på listen over verdens rigeste lande.

Det viser en foreløbig opgørelse over udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) korrigeret for forskelle i købekraft, som er udarbejdet af interesseorganisationen DI på baggrund af tal fra blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF).

I disse dage vælter det ud med BNP-tal for hele 2009 fra stribevis af lande. De danske tal på dette område fra Danmarks Statistik udsendes dog først 26. februar i år, men de foreløbige skøn tyder altså på, at vi gennem det økonomisk meget nedslående 2009, har kunnet bevare vores velstand relativt set i forhold til andre lande.

Der laves mange opgørelser på dette område, også af den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD og Verdensbanken og alt efter hvilke opgørelser, der er tale om, og hvordan det regnes ud, flytter Danmark sig lidt op eller ned. Men de fleste steder er vi ude af top-ti-listen, som vi ellers i mange år var en fast del af.

Længere ned af listen

Fremover er der tilmed udsigt til, at vi dropper endnu længere ned af den attraktive liste over verdens rige lande. Det skyldes især, at væksten mange andre steder ventes at blive markant højere end herhjemme. Det gælder ikke mindst i Asien, hvorfor vi frem mod 2020 vil blive overhalet i rigdom opgjort per indbygger af både Korea og Taiwan. Men også Belgien, Storbritannien og Sverige vil til den tid slå os pænt i velstand, viser DI's beregninger.

Dermed vil Danmark være det land blandt verdens 20 rigeste, som rykker flest hakker ned af listen, hvis der altså lige ses bort fra Island, som er særdeles hårdt ramt af finanskrisen.

Nedturen i den relative danske velstand kan kun bremses, hvis der sættes mere ind på at fremme dansk produktivitet og arbejdsindsats, som er to afgørende nøglefaktorer, når det drejer sig om at skabe økonomisk vækst og større velstand.

Konkurrenceevne øges

Men dansk velfærd er i høj grad også påvirket af, hvad der sker i andre lande lige omkring os, eftersom Danmark har en ekstrem stor eksport, der udgør tæt ved halvdelen af bruttonationalproduktet (BNP). Så ting, der kan styrke vores konkurrenceevne på den ene eller anden vis, så vi kan sælge flere dyre og gode produkter til udlandet, er også vigtigt at satse på. Det kræver uddannelse og forskning, samt satsning på mere innovation og opfindsomhed.

DI's beregninger viser, at væksten i Danmark som minimum skal op på to til 2,25 procent om året, hvis vi skal være blandt de ti rigeste lande i verden om ti år, og dermed være væsentligt højere end den ene procent, der er udsigt til.

Mål: tre procent vækst

- Målet bør endda være, at vi skal op og have en vækst på tre procent om året. Det vil i 2020 give en almindelig dansk husstand 100.000 kroner mere til privat forbrug og vil kunne give over 100 milliarder kroner mere til skoler, ældrepleje, sundhed og andre velfærdsydelser, end ved en gennemsnitlig årlig vækst på én procent, siger chefkonsulent i DI, Morten Granzau Nielsen.

Der er flere måder, at øge væksten på. Enten skal vi arbejde mere, eller også skal vi arbejde smartere. Det sidste kan gøres ved at øge produktiviteten. Endelig kan vi også blive rigere, hvis vores bytteforhold over for udlandet forbedres, sådan at danske varer kan sælges til stadigt højere priser. Men det en øvelse af de helt svære. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har formuleret en vision om, at Danmark frem mod 2020 igen skal være blandt verdens ti rigeste lande.