LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Cykel-taxi tramper sig til succes

Pedalkraft. På trods af et forfejlet forsøg med en audio-guide til turister er det lykkedes for Copenhagen Rickshaw at tredoble overskuddet.

Der bliver trampet i pedalerne hos Københavns største cykeltaxifirma Copenhagen Rickshaw. Siden starten i 2002 har firmaet tjent penge på at fragte mennesker rundt i miljørigtige cykeltaxaer, og det netop offentliggjorte regnskab for 2006/07 viser et resultat efter skat på 281.913 kroner. Årets resultat for 2005/2006 var på lige over 80.000 kroner.

- Det går rigtigt godt. Vi har omkring 4000 bookede ture om året, og sidste år startede vi med at have hotelcykler på stort set alle hoteller i København. Det har været en stor succes. Derudover er vi begyndt at tjene penge på annoncering, siger medstifter og direktør i virksomheden Gili Bassan.

Han er eneste fultidsansatte i virksomheden, og det er med til at gøre resultatet mere interessant.

- Vores resultater skyldes i højere grad lave lønomkostninger, end stor omsætning, men vi begynder at tjene penge på at sælge reklameplads, og jeg synes, det går godt, siger Gili Bassan, der driver udlejningsvirksomheden sammen med to medarbejdere på halv tid.

Copenhagen Rickshaw råder over en flåde på 80 indisk inspirede Rickshaw-cykler og 500 udlejningscykler, som lejes ud til hovedstadens hotelgæster. Hotelcyklerne er taget ind for vinteren, men Gili Bassan fortæller, at der bliver kørt cykeltaxa hele året rundt. Blandt andet har virksomheden en del forudbestilte julearrangementer.

Cykeltaxachaufførerne fungerer i princippet som selvstændige, der lejer deres rickshaw af firmaer, og Gili Bassan tror på, at konceptet vil blive guld værd i løbet af de kommende år. Ikke alle tiltag har dog ført til succes.

Guide gav tab

Ifølge Gili Bassan er årets resultat ikke helt så flot som, det kunne være. Det skyldes et mislykket projekt med såkaldte audioguides til turister.

Ideen er at turister mod betaling får udleveret kort og høretelefoner samt en mp3 afspiller, der indeholder fortællinger om Københavns seværdigheder på forskellige sprog.

- Audioguide har kostet os 3 - 400.000 kroner . Til gengæld har vi dekoreret væggen med 20.000 høretelefoner. Vi giver det dog en chance mere til næste år, hvor vi justerer ideen lidt. Og på et tidspunkt regner vi med at kunne tjene penge på det, siger Gili Bassan.

Justeringen kommer blandt andet til at indeholde en prisnedsættelse til 35 kroner for tre dage i stedet for 100 kroner for en dag. Dermed erkender Gili Bassan også, at han ikke regner med tjene penge på Audioguiden de første par år.

- I det mindste har vi ikke udgiften til det næste år, men det tjener sig ikke ind lige foreløbigt, siger han. Han forventer dog, at ideen kan give en del omtale, og på den måde generere annonceintægter.

Indisk inspiration

- Copenhagen Rickshaw blev startet af de to dataloger, Claus Jellinggaard og Gili Bassan i 2002.

- En Indisk cykelfabrik stod for leverede en containerfuld rickshaws magen til dem, der kører rundt i Delhis gader.

- Uden at ændre på det oprindelige design lykkedes det at forvandle de vakkelvorne indiske rickshaws til et transportmiddel med gear og fungerende bremser, der er let at trække.

Nøgletal
Copenhagen Rickshaw aps - København www.rickshaw.dk mio. kr. 2006/2007 2005/2006 Nettoomsætning: 1,80 1,28 Bruttoresultat: 1,21 0,44 Egenkapital: 0,20 0,17 Antal ansatte: 3 2 Årets resultat: 0,28 0,08

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier