LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

ConSet breder sine vinger ud

Vækst. Syv år gammel Skjern-virksomhed er for alvor begyndt at realisere sine skuffeideer.

Indtil for kort tid siden var Skjern-virksomheden ConSet A/S først og fremmest kendt for sine hæve-sænkeborde i den lave ende af prisskalaen.

Bordene er da også fortsat hovedproduktet i Skjern, men vestjyderne er med høj hast på vej til at brede sine vinger ud og skabe sig et større produktprogram.

For et par år siden begyndte virksomheden at udvikle elektriske vinduesåbnere. Det har siden ført til etableringen af det associerede selskab, VenSet A/S, som ConSet ejer 75 procent af.

Lifte til fladskærme

Senest har virksomheden introduceret to nye typer fladskærmslifte. Den ene er beregnet til indbygning i et møbel, hvor skærmen kan sænkes ned i møblet, når den ikke er i brug. Den anden er en søjle, der også kan hæve og sænke et fladskærms-tv. Samtidig kan søjlen drejes elektrisk.

Med udviklingen af de nye produkter har ConSet i nogen grad gjort sig mere uafhængig af kontormøbelmarkedet, og det har da også været ét af målene, oplyser direktør Michael Overgaard, ConSet.

Han grundlagde virksomheden sammen med vennerne Gert Lassen og Jesper Østergaard for syv år siden. De tre grundlæggere er alle ingeniører, og de har alle en fortid i nabovirksomheden, vindueskoncernen Velux.

Målsætningen var at lave en virksomhed på det marked, de tre kalder "home automation". De valgte hæve-sænke borde som produkt uden egentlig at have forhåndskendskab til kontormøbelindustrien. Det blev en succes. Salget stiger fortsat herhjemme som på en række udenlandske markeder. Samtidig sælger de nye produkter også godt, og flere nye tiltag er på vej, lover Michael Overgaard.

- Da vi startede for syv år siden havde vi 12-13 ideer. I starten havde vi ikke kapacitet til mere end hæve-sænkeborde, men det har vi i dag. Derfor kigger vi igen på vore ideer, siger direktøren.

Alsidige motorer

Selv om skærmlifte, hæve-sænkeborde og vinduesåbnere retter sig mod forskellige segmenter i markedet, er der en klar fællesnævner i de vestjyske ingeniørers ideer. Det drejer sig kort og godt om, ved hjælp af små elmotorer at få noget til at åbne eller lukke, hæve eller sænke og dreje eller rotere. Ofte kan det enkelte produkt anvendes til flere forskellige ting.

Vinduesåbneren anvendes blandt andet også til at løfte bordplader, ligesom skærmliften anvendes til at hæve og sænke hylder i køkkenskabe.

ConSet, der er en sammentrækning af ordene construction og setup, er meget tæt på at være en rendyrket sourcing-virksomhed.

Et par enkelte medarbejdere er hjemme i Skjern beskæftiget med at fremstille skræddersyede bordplader, men ellers er alt baseret på kinesiske og tyske underleverandører. For at mindske risikoen for piratkopiering har ConSet placeret sin produktion hos mange forskellige leverandører.

Design, produktudvikling og udarbejdelse af konstruktionstegninger og kvalitetsmanualer foretages i Skjern, hvorfra logistikken også styres.

Sideløbende med den intense produktudvikling er ConSet i fuld gang med at internationalisere sig.

Virksomheden fik i fjor sit første udenlandske salgsselskab. Det var i Norge. Flere vil komme til, oplyser Michael Overgaard.

- Vi har ikke nogen bestemt strategi. Det afhænger af det enkelte marked og, om den rigtige mand er tilstede på det rette tidspunkt, men Tyskland, Holland og England ville da være naturlige lande at have egne salgsselskaber i på kort sigt, tilføjer han.

Næsten uden undtagelse kommer samtlige produkter forbi lageret i Skjern, men Michael Overgaard håber, at ConSet med tiden kan levere direkte ud af Kina til de større internationale kunder, som der bliver flere og flere af. -

Det kræver et vist volumen. Ja det kræver faktisk, at man kan fylde en container. Jeg håber og tror dog, at vi med tiden kan begynde at sende varer direkte ud af Kina som stykgods ved at pakke vore produkter sammen med andre kinesisk-fremstillede varer til den enkelte kunde, forklarer han.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier