Dansk rejsebureau genopstår nu efter et krak trak det ned i efteråret.
Thinggaard Rejser gik sidste efterår ned med dets daværende ejer, Øster Lindet Rejser . Nu genopstår det tidligere så store busrejsebureau.
Det skriver rejsebranchens nyhedsportal TakeOff.
Det er den tidligere chef i ti år for Club La Santas danske kontor, Jan Mikkelsen, der sammen med fire investorer har købt Thinggaard Rejser.
- Jeg har en gammel drøm om at blive selvstændig, den kunne kombineres med at Thinggaard igen skal være Danmarks bedste busrejsearrangør. Produktsortimentet bliver klassiske Thinggaard rejsemål, herunder skirejser, samt nye tiltag næste år, siger 53-årige Jan Mikkelsen til TakeOff..
De nye ejere har købt Thinggaard-navnet, kundekartotek, telefonnummeret, inventaret fra kontoret af konkursboet efter Øster Lindet Rejser.
Det nye kontor får til huse i FDM’s tidligere kontor i Kolding og forventes at åbne omkring 1. juni. Jan Mikkelsen forventer cirka 5.000 kunder næste år.
- mja
Læs også på erhvervsbladet.dk:
10 ting du ikke skal sige på jobbet
Ti ting som kunden ikke vil høre
