LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Claus Meyer i store økonomiske problemer

Mad. For få måneder siden forlod partneren Claus Tingstrøm forretningen, og nu viser det sig, at Meyers Deli-forretninger er i store økonomiske vanskeligheder. Meyer selv erkender, at han har været for naiv og skal nu ud og lede efter kapital.

TV-Kokken Claus Meyer er presset på økonomien og leder intensivt efter en investor, der kan få firmaets økonomi på ret køl.

Hans Deli-forretninger, der ligger på Gl. Kongevej og i Magasin, kører nemlig begge med massive underskud.

Samtidig er egenkapitalen i selskabet dybt udhulet således, at den i 2006 viste et minus på over en halv million.

Ifølge ErhvervsBladets oplysninger vil give et endnu større underskud, da den nyåbnede Deli-forretning i Magasin, der slog dørene op i oktober 2006, har umådelig svært ved at tjene penge på sine delikatesser.

Hovedpersonen selv indrømmer da også, at han har været for naiv omkring opbygningen af sit Deli-koncept, der i 2006 gav et underskud på 1,489 mio. kr.

- Jeg vil gerne åbne flere butikker, men må erkende, at jeg ikke kan klare det alene, som jeg ellers troede i starten. Derfor arbejder jeg netop nu på at finde en investor, som kan hjælpe med at løse opgaven, siger Claus Meyer, der understreger, at han i øjeblikket går med planer om at åbne endnu en Deli-butik på en endnu ikke fastsat lokation i København.

Omtænke konceptet

Den gastronomiske iværksætter måtte tidligere på året sige farvel til sin mangeårige kompagnon Claus Tingstrøm. Sammen havde de drevet Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter, der styrede over 50 kantiner rundt omkring i landet.

Claus Meyer påpeger da også, at han nu har mulighed for at flytte kapital fra kantinefirmaet til sine Deli-butikker, for dermed at rette op på firmaets skrantende likviditet.

Ud over at sælge delikatesser er Meyers Deli også take away, spisested og kaffebar, men Claus Meyer erkender, at der stadig er en masse ting omkring konceptet, der skal ændres.

- Vi skal have kigget på sortiment, åbningstider og vores webshop. Det er vi nødt til for at kunne tjene penge og udvide forretningen, så vi får de fire-fem butikker, som jeg mener er optimalt, siger han.

Læs også: Klik her og læs stort portræt af Claus Meyer

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier