LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Butiksansatte har det bedste arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø topper overraskende blandt butiksansatte.

De får en dårlig løn, må slås med skæve arbejdstidspunkter, kan glemme alt om forfremmelser og må dagligt stå model til vrede kunder.

Det er det billede af butiksansattes hverdag, som mange har. De butiksansatte selv tegner dog et ganske andet billede, skriver Avisen.dk.

De har det godt med chefen og kollegerne, de sover godt om natten og har ikke videre travlt på jobbet. Og så høster de anerkendelse for indsatsen.

Overrasket fagforening

Det fremgår af en undersøgelse af HK’eres psykiske arbejdsmiljø, som er baseret på svar fra 2000 HK-ansatte på handel- og kontorområdet.

Resultatet er endda så positivt, at ansatte i specialbutikker er den HK-gruppe ud de 30 brancher, der har det bedst. Og det kommer bag på selv HK.

- Det er overraskende, at de butiksansatte har det så godt, når det gælder store dele af det psykiske arbejdsmiljø – i hvert fald målt i forhold til de andre HK-områder. Når det har været svært at skaffe medarbejdere til butiksfagene, er det fordi, der er andre forhold, som også betyder noget – lønnen for eksempel, siger Jørgen Hoppe, formand for HK-Handel til Avisen.dk.

Medarbejderne i specialforretninger – eksempelvis boghandlere, isenkræmmere og optikere – har ifølge undersøgelsen meget få problemer med at få arbejde og familie til at hænge sammen. Her er der kun en enkelt HK-gruppe, som har færre problemer: Det er tandklinikassistenter.

Selv i supermarkeder med sene åbningstider og weekendarbejde er konflikten mellem arbejde og familie på niveau med den, som den gennemsnitlige HK’er oplever.

Kæmper videre for lukkelov

HK-Handel har i årevis kæmpet for at bevare lukkeloven, og det kommer undersøgelsen ikke til at rokke ved.

- Det, vi hører alle steder, er, at det største problem er at få familielivet til at hænge sammen med arbejdstiderne, siger Jørgen Hoppe.

Rikke Ørum, arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv, peger på, at overenskomsten blandt andet fastlægger regler for vagtplanlægningen. Desuden bliver medarbejderne ifølge Rikke Ørum i højere grad end tidligere inddraget, ligesom der om muligt bliver taget højde for individuelle behov, forklarer arbejdsmiljøchefen.

-Medarbejdere, der søger ind i butiksfaget, ved godt, at arbejdstiderne er, som de er. De ydertidspunkter, som bekymrer HK, når det gælder lukkeloven, kan i høj grad dækkes af studerende og andre unge, der netop gerne vil arbejde om aftenen eller i weekenderne, siger Rikke B. Ørum.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier