LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Bravo Tours udfordret efter Sterling kollaps

Med Sterling som det altdominerende flyselskab for rejsebureauet Bravo Tours er efterårets udfordringer kommet helt af sig selv til adm. direktør Peder Hornshøj.

Nogle udfordringer opsøger man selv. Andre kommer helt af sig selv. For adm. direktør Peder Hornshøj, Bravo Tours, har dette efterår budt på en af de store af sidstnævnte kategori.

Hvis Sterling var gået konkurs nogle uger tidligere, end det skete, ville det have været noget nær en katastrofe.

Helt op til 90 procent af samtlige »Bravo-rejser« gik på et tidspunkt gennem det nu lukkede flyselskab, men Bravo Tours havde allerede inden konkursen indledt et delvist leverandørskifte.

Alligevel skulle Peder Hornshøj & Co pludselig skaffe nye rejsemuligheder til 25.000 passagerer frem mod april næste år.

I fremtiden bliver leverandørkredsen anderledes sammensat. Bravo Tours vil næste år dække flybehovet for cirka 60 procents vedkommende med selskabet Primera Air, der har de samme ejere som rejsebureauet selv.

En stor del af resten vil blive dækket af blandt andet SAS og Jet Time. Peder Hornshøj mener selv, det giver en bedre balance for bureauet, der hvert år sender 150.000 danske ferierejsende af sted med fly.

Direktøren er selv medstifter af det ti år gamle bureau med hovedkvarter i Herning. I dag er virksomheden ejet af Primera Travel Group Scandinavia, der er repræsenteret i hele Norden og Irland. Krisen er en anden udfordring, men i Peder Hornshøjs univers handler det mest om at tale krisen imod. Han frygter ikke for fremtiden.

Tværtimod går salget strygende, hævder han.

Spørgsmål / svar

Hvad er din største udfordring her og nu som leder?

- På den korte bane er udfordringen at skaffe de sidste flysæder til omkring 1.000 gæster frem mod foråret. De andre 24.000 har vi fundet. 95 procent af udfordringen er klaret. På den længere bane ser jeg en udfordring i at forsøge at overbevise omverdenen om, at krisen altså ikke er så voldsom, som der snakkes om. Jeg vil samtidig fastslå, at vi i hvert fald ikke er nervøse.

Hvordan vil du tackle opgaven?

- Vi vil løbende informere om, hvordan tingene udvikler sig og derigennem dokumentere, at den krise, folk taler om, i hvert fald ikke ser ud til at ramme vores del af rejsebranchen, hvor vi først og fremmest beskæftiger os med folks primære ferierejse.

Hvem rådfører du dig med?

- Det er primært min ledergruppe i almindelighed og min salgs- og marketingdirektør i særdeleshed. Der er først og fremmest tale om en proces, der foregår indadtil i organisationen og knapt så meget eksternt.

Hvad er det bedste ved at være leder?

- Det er, når jeg får de her små, daglige bekræftelser på, at vi gør tingene godt. Oplevelsen med Sterling var selvfølgelig sørgelig for selskabet selv og dets medarbejdere, men for vores eget vedkommende var det en fantastisk dejlig succesoplevelse at opleve, hvordan det lykkedes at tackle den umiddelbart vanskelige situation for os selv og vore gæster.

Hvad er det sværeste?

- Nu har jeg jo haft det privilegium at stå i spidsen for en virksomhed, hvor det bare er gået fremad siden starten for ti år siden. Gennem så mange år kommer man selvfølgelig nu og da i svære situationer, men mit største generelle problem hvert år er faktisk at få flykontrakter og hotelkontrakter til at gå op i en højere enhed.

Hvad gør dig glad som leder?

- Jeg ved godt, det lyder som en floskel, men jeg bliver glad, når vore gæster er glade. Siden dag ét har vi altid arbejdet ud fra, at gæsternes tilfredshed kommer forud for alt andet – også økonomien. Og det er vel egentlig logisk nok, for uden tilfredse gæster, har vi heller ikke nogen ordentlig økonomi.

Hvad gør dig vred?

- De, der kender mig, ved, jeg sjældent bliver vred. Det skulle da lige være på fodboldbanen. Urimeligheder, ligegyldighed og svigt kan godt tænde mig, men det sker altså sjældent.

Peder Hornshøj
Titel: Adm. direktør Virksomhed: Bravo Tours A/S Alder: 47 år Uddannelse: Handels- og bankuddannet Civilstand: Gift, to børn.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier