Investeringer i nye varmemålere og optimeret energi i en million lejligheder bliver nyt milliardmarked for installatører, vurderer brancheorganisationer.
En cocktail af tidens tand, nye regler, øgede miljøskatter og skærpet fokus på energiforbedringer baner vejen for et milliardmarked for landets installatører.
En stor del af en million lejligheder skal inden for få år have udskiftet varmemålere eller gennemføre investeringer i mindsket energiforbrug, vurderer både Tekniq, der organiserer 3.000 el- og vvs-virksomheder, og DS Håndværk & Industri med flere hundrede vvs-firmaer blandt medlemmerne.
- Varmemåling i lejligheder blev et lovkrav for godt ti år siden. Mange målere er derfor ved at have en alder, så der skal ske noget – de skal udskiftes eller kalibreres (indstilles, red.). Der er også hele tiden energisparekrav, og nye målere er ofte mere intelligente, så de for eksempelvis kan registrere, hvornår forbruget sker. Så er det lettere at reagere og spare på energien. Mange har også fjernaflæsning, så man slipper for at sende en mand ud, fortæller Søren Rise, chefkonsulent i Tekniq.
Skærpede krav
Han tør ikke vurdere, hvor mange nye målere der skal sættes op, men de fleste lejligheder har både vandmåler, varmtvandsmåler og flere varmemålere. Ud over almindelig – og teknisk – ælde trækker et nyt bygningsregulativ med skærpede energikrav i retning af omfattende investeringer i nye målere.
Desuden ventes snarlige regler, der gør det lettere for udlejeren at hente udgifterne til energiinvesteringer hjem over huslejen.
Det er noget, som helt klart er i gang og vil udvikle sig yderligere. Både som separate energiprojekter og som led i større renoveringer, siger Søren Rise.
Letter at gennemføre
Særligt for de 550.000 almene eller sociale boliger håber DS Håndværk & Industri, at igangværende politiske forhandlinger munder ud i, at energivenlige investeringer bliver lettere at gennemføre. I øjeblikket rækker en samlet renoveringspulje på 2,5 milliarder kroner nemlig ikke langt.
- Der er helt klart et marked for energiforbedringer, men mange investeringer er strandet på beboerdemokratiet. Og hvis huslejen bliver højere, end hvad folk vil acceptere, så flytter de, bemærker vvs-konsulent Birger T. Christiansen.
Han peger på, at energiinvesteringerne ikke behøver at være så dyre.
- Der er mange lavthængende frugter. Sidder radiatorerne optimalt? Er de blevet udluftet? Virker termostaterne? Falder vandforbruget til nul i løbet af døgnet - ellers er noget galt? For eksempel kan et toilet løbe, siger han.
DS Håndværk & Industri betegner store boligejendomme som »et gigantisk marked« for vvs-branchen, og Birger T. Christiansen vurderer, at politikerne – med skærpede bygningskrav – »er nødt til« at åbne for flere energiinvesteringer i de almene boligselskaber.
Skatter på vej
Udviklingen med investeringer i mindre energiforbrug i boliger har fået ekstra fart, i takt med at Danmark og EU vil udlede mindre CO<aic:cpos val="2"/>2<aic:endattr val="cpos"/>.
Sidste års renoveringspulje på halvanden milliard kroner var ikke målrettet mod energivenlige arbejder, men mange projekter har alligevel bidraget til mindsket forbrug af energi.
En ny pulje, på 400 millioner kroner, er derimod øremærket til at udskifte en stor del af landets cirka 200.000 oliefyr.
Desuden kan skattereformen give mange et ekstra incitament til at skrue ned for energiforbruget. De ret store lettelser af personskatten i år bliver nemlig langt hen ad vejen finansieret af øgede afgifter på energi de kommende år.
Sideløbende er flere kommuner i færd med at udbygge den meget miljøvenlige fjernvarme og med at mindske energiforbruget i egne bygninger.
