Den har kostet benzinselskaberne mindst 3 mia. kr. i tabt fortjeneste, og er på ingen måde afblæst. Statoil fortæller, at deres folk ude på stationerne, som en af deres daglige opgaver checker konkurrenternes priser tre gange dagligt. Det sker for at sikre, at benzinen sælges til konkurrencedygtige priser.

Men selskaberne er enige om en ting: Priskrigen har kun i begrænset omfang flyttet markedsandele mellem selskaberne i solgt benzin og diesel. Så ifølge benzinselskaberne er der ingen tabere på den front. De mener, det er forbrugerne, som har købt den billige benzin, der er vinderne.

I de to første år af benzinkrigen kostede den selskaberne næsten 100 mio. kr. om måneden i tabt fortjeneste, svarende til 2 mia. kr. i de to første år. Dengang fortalte selskaberne åbent, hvad benzinkrigen kostede dem.

Men siden er disse generelle landsdækkende prisnedsættelser erstattet af lokale priskrige, der er af kort varighed, men med hyppige gentagelser. Og selskaberne ønsker ikke at fortælle, hvad det koster. Derfor er et forsigtigt bud, at de sidste tre år har priskrigene formentlig kostet selskaberne 1 mia. kr. yderligere, svarende til i alt 3 mia. kr.

»Med råvarepriser tæt på 100 dollar for en tønde olie, og med meget høje energipriser, kan man godt sige, at benzinkrigen set med forbrugernes øjne, er kommet på det rigtige tidspunkt. Benzinkrigen har taget toppen af priserne, og det har været en dyr spøg for benzinselskaberne,« siger kommunikationschef Lene Bonde, OK Benzin.

DK-Benzin lukkede

Benzinkrigen, der startede i januar 2003, tog livet af det danskejede DK-benzin i maj 2004. Selskabet blev væltet omkuld på 16 måneder. Det blev købt op af et andet dansk benzinselskab OK-benzin. DK-Benzin er i dag et datterselskab af OK og er medvirkende til, at OK-benzin er suverænt størst på det danske benzinmarked for så vidt angår antallet af tankstationer. De to selskaber har tilsammen 750 tankstationer ud af i alt 2.000 tankstationer.

Hvis der skal ledes efter en taber blandt benzinselskaberne, må det paradoksalt nok være Q8, som skød krigen i gang. For fem år siden irriterede det åbenlyst selskabet, at det kostede ti og 15 øre mindre for en liter benzin og diesel at tanke på en ubemandet tankstation frem for en bemandet.

Ifølge Q8s egne kundeundersøgelser blev denne prisforskel oplevet som større. De startede benzinkrigen med det ene formål at få udlignet denne oplevede prisforskel mellem de bemandede og ubemandede tankstationer.

I dag eksisterer den prisforskel ikke længere. Hos alle selskaber bortset fra Shell er det muligt at betale med kort eller kontanter for benzinen på bemandede tankstationer, så benzinkunden ikke behøver at gå ind i butikken for at betale for benzinen. Så på den måde har Q8 opnået, hvad de ville. Omvendt er Q8 det eneste benzinselskab, som har oplevet en tilbagegang i markedsandel på 1,5 procent i de fem år, krigen har varet. Dermed står de tilbage som tabere.

Den udlægning afviser Q8, fordi tilbagegangen dækker over, at de har lukket flest stationer blandt benzinselskaberne.

»Vi står bedre rustet end nogensinde. Den oprindelige prisafstand mellem ubemandede og bemandede anlæg er blevet udjævnet. Desuden har vi skåret vores omkostninger til i løbet af benzinkrigen. Netto har vi lukket 70 anlæg i den første fase af benzinkrigen. Herudover er en del af de tidligere bemandede anlæg i dag ubemandede. Så vi mener selv, vi konkurrencemæssigt befinder os i en fordelagtig situation på markedet og uagtet at benzinkrigen fortsætter som den gør nu, så tjener vi penge i Danmark,« siger Jens Alstrup, der er direktør i Q8.

Statoil øger

Hvis der skal findes en vinder, må det være Statoil. selskabet har i de seneste fem år øget markedsandelen med knap tre procent. Dertil kommer virksomhedens opkøb af Jet Benzin i august 2007, som endnu ikke er godkendt af konkurrencemyndighederne.

»Vores stationer har som en del af deres daglige opgaver at checke priserne tre gange dagligt hos fem til syv konkurrerende benzinstationer i lokalområdet. Det gør vi for at sikre, at vi sælger brændstof til konkurrencedygtige priser,« siger kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil.

Hverken Q8, Statoil, OK Benzin eller andre ønsker præcist at angive, hvor mange penge den fem år lange benzinkrig har kostet benzinselskaberne. Men de påpeger alle, at den nuværende situation med lokale, kortvarige prisnedsættelser på benzin og diesel vil fortsætte.

»Der er ingen tvivl om, hvis vi sammenligner Danmark med resten af Europa, så har danske bilister kortest vej til at tanke bilen op. Der er efter vores opfattelse for mange benzinstationer i Danmark, og det må være den nuværende konkurrencesituation med de lokale prisnedsættelser, der afgør, hvor mange tankstationer der er i overskud, Siger Per Brinch.

Jens Alstrup fra Q8 mener, at der godt kan lukkes yderligere 500 tankstationer i Danmark.