LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Carsten Rhod Gregersen, direktør i Nabto.  Foto: Scanpix

Carsten Rhod Gregersen, direktør i Nabto.

Bedste opfinder på HI 2009

Innovation er i højsædet på HI messen, hvor der i går var kontante præmier til de bedste opfindere. Årets vinder lader computere tale sammen uden servere.

I dag dominerer pc’en internettet, men i de kommende år kobles milliarder af nye enheder på, både i industrien og privat. Køleskabe, pumper og robotter vil alle få adgang, og nogle af dem får sandsynligvis brug for at tale sammen.

Den spådom ligger til grund for udviklingen i Nabto Aps, som i går blev hædret med årets opfinderpris på HI 2009.

Prisen består af en præmiesum på 214.000 kroner, men for folkene bag Nabto er det dog anerkendelsen, der er vigtigst.

- Vi har haft en investorrunde, og der har været stor interesse, så det er faktisk ikke penge, vi mangler mest lige nu. Til gengæld mangler vi omtale. Hvis teknologien skal have en chance, skal vi opnå kritisk masse, forklarer direktør i Nabto Carsten Rhod Gregersen.

Han fortæller, at Nabto for at udbrede kendskabet til teknologien, har gjort den gratis tilgængelig for private brugere.

Carsten Rhod Gregersen håber på, at den anerkendelse, der følger med opfinderprisen, vil gøre det nemmere for, at etablere et samarbejde med nogle af de store spillere i it-verdenen.

- Ved at tage nogle kendte ting og kombinere dem, er det lykkedes os at revolutionere kontakten mellem enheder med internetopkobling, og vi mener selvfølgelig, at det har store anvendelsesmuligheder både privat og i erhvervslivet, siger han.

De muligheder ser konkurrencens dommerpanel, der blandt andet består af Patent- og Varemærkestyrelsen og flere patentbureauer, altså også.

Udover selve opfinderkonkurrencen kårede dommerne også de bedste opfindere i kategorierne miljø og forskning.

Den såkaldte Cleantechpris gik til Dexa Wave Energy for et enkelt og pålideligt system til udnyttelse af bølgekraft, og i forskningskategorien overrakte direktør i Icubus Sciencepark Hans Møller en specialpris til Imeasure, der hurtigt kan måle proteinkoncentrationer.

Den evige udfordring

Den nye måleteknologi bruger kun minutter på arbejde, der før tog timer på hospitalernes laboratorier.

- Det er en teknologi, der er udviklet med stor sans for at udnytte tværfaglige grænseflader, sagde direktøren, da han overrakte prisen, hvorefter han fortsatte med en formaning.

- Der er fantastisk mange gode ideer, men opfinderens udfordring er at få den kommercialiseret hurtigt nok til at få en plads på markedet.

De fire unge opfindere bag teknologien, tager dog udfordringen på sig. De håber, at de 114.000 kontanter, der følger med prisen, kan være med til at sikre vejen til markedet.

Det er tredje gang årets opfinder kåres, og det er Væksthusene i fællesskab med HI messen, der står bag prisen.

Krisen kan mærkes
Adm. direktør Jeffrey Baltzersen

PFI Flowteknik, Ballerup

Den tre år gamle virksomhed er for anden gang til stede på HI-messen, hvor en stor stand skal skabe omtale.

Hvordan er dit generelle indtryk af HI 2009?

- Der er væsentligt færre udstillere, og mit indtryk er faktisk også, at der kun er få gæster. Det kan afgjort mærkes, at der er krise lige nu. Jeg vil ikke direkte sige, at vi keder os, men der er kun nogle timer hver dag, hvor der er tryk på. Hvis den udvikling ikke vender, vil vi være til stede i et noget mindre omfang næste gang, der er HI Messe.

Hvad håber I at få ud af messeindsatsen?

- Vi er en relativt nystartet virksomhed, så indsatsen handler primært om at blive mere kendte. Som sådan behøver det ikke at give overskud.
Kunderne skal plejes
Lars Rithz Nielsen

Aksel V Nielsen Aps, Måløv

Er gæst på HI 2009, hvor han jager nye muligheder i træindustrien og besøger kunder.

Hvordan er dit generelle indtryk af HI 2009?

- Jeg synes, den er lidt tam i år. Det er selvfølgelig krisen, der gør det. Der er ikke så mange udstillere i år, og folk er generelt ikke ude for at bruge penge. De helt store stande, er der ikke så mange af i år, og det er da lidt trist.

Hvad tager du med hjem fra årets messe?

- Det er jo sjovt at være her, fordi man får en masse indtryk. Nu er jeg på vej over til træindustrien, og der håber jeg, at finde noget inspiration. Det er spændende, at den er med i år med sin egen delmesse. Ellers har jeg primært brugt tiden på at besøge de af vores kunder, der er med som udstillere og pleje dem.
Meget professionelt
Salgskonsulent Nina Storgaard

Audiovox, København

Høreværns-producenten Audiovox fra København har haft et par gode dage på messen og regner med, at indsatsen skaffer nye kunder. På standen kan man blandt andet spille golf om et formstøbt høreværn.

Hvordan er dit generelle indtryk af HI 2009?

- Det lader til, at der er færre besøgende i år, men vi kan mærke, at langt de fleste af dem, der kommer til vores stand, er folk, der på forhånd har besluttet, at de skal besøge os. Derudover er HI messen bare godt lavet. Det hele er meget professionelt udført.

Hvad forventer I af jeres messeindsats?

- Der sker sjældent direkte salg, men vi plejer at opleve et ret stort spin off. Messen ligger på et godt tidspunkt, hvor budgetterne er ved at være lagt i virksomhederne.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier